
Pressepakke: National Handlingsplan for Tekstiler
Find pressemeddelelse, billeder, fakta og baggrundsmateriale vedrørende lanceringen af National Handlingsplan for Tekstiler den 2. oktober 2026.
Find pressemeddelelse, billeder, fakta og baggrundsmateriale vedrørende lanceringen af National Handlingsplan for Tekstiler den 2. oktober 2026.
Hvordan får vi mere ud af færre tekstiler – og hvordan får vi reparation, længere levetid og cirkulære løsninger til at fylde mere hos virksomheder, det offentlige og danskerne?
Det blev i dag, fredag den 2. oktober, gjort konkret, da konsortiet bag National Handlingsplan for Tekstiler præsenterede den nye handlingsplan sammen med klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Lanceringen foregik på Nationalmuseet for at understrege, at handlingsplanen er et fælles anliggende og at tekstiler indgår i hele vores liv. Til stede var flere end 200 repræsentanter for branchen, som skal være med til at drive omstillingen.
Tekstilbranchen bidrager markant til den danske samfundsøkonomi og består af mange virksomheder, offentlige aktører, myndigheder og borgere. Handlingsplanens overordnede mål er at bidrage til reduktion af tekstilproduktion og -forbrug og dermed den samlede klima- og miljøbelastning fra tekstiler.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa siger: ”Vi skal være i tråd med tiden. Og tiden er ikke til masseproduktion og tekstilaffald i uanede mængder. For når vi bruger ressourcer, som vi gør i dag, så tager vi friheden fra fremtidens generationer. Derfor skal vi arbejde for en mere bæredygtig tekstilsektor, og derfor er jeg glad for at se, at branchen nu har syet de første sting i den rigtige retning.”
Handlingsplanens ni konkrete initiativer gennemføres frem mod 2030 og skal helt kort sikre, at 1) aktørerne har kapacitet til at gennemføre omstillingen, at 2) den nødvendige infrastruktur og rammerne er til stede, og at 3) medarbejdere og borgere har kompetencer og viden til at handle anderledes.
Mange virksomheder er allerede i gang og har gjort sig vigtige erfaringer. Ved lanceringen præsenterede nogle af dem, hvordan de gør omstillingen til forretning.
Dansk Wilton producerer tæppeløsninger til blandt andet hotel- og krydstogtbranchen. Ved lanceringen viste de, hvordan det ved hjælp af cirkulære principper er lykkedes med at genanvende op til 80% tæpperester i nye produkter. Støttet aktivt af virksomhedens designguide, der fungerer som et konkret dialog- og arbejdsredskab, så designvalg aktivt minimerer materialeforbrug og spild.
Borch Textile Group leverer personale- og patientbeklædning til blandt andet hospitaler, plejesektoren og industrielle vaskerier. I udviklingsselskabet Textile Pioneers udvikler de produkter og forretningsmodeller med fokus på genanvendte materialer, reparation, levetidsforlængelse og overskydende metervarer. De viste t-shirts med 60 % genanvendte tekstilfibre og hvordan flergangsprodukter – udviklet til vask 200 gange – allerede efter syv ganges brug er bedre for både miljø og økonomi.
Marie Busck, forperson for styregruppen og Chief Sustainability Officer hos Dansk Mode & Textil, siger: ”I Danmark har vi opbygget viden og erfaringer, ligesom vi allerede ser løfterige eksempler på, hvordan vi kan bruge tekstilerne længere og få mere værdi ud af dem. Men de gode eksempler står ofte alene. Vi er overbevist om, at vi med en fælles indsats, øget samarbejde og skalering af de gode løsninger både kan reducere vores klima- og miljøaftryk og styrke den danske tekstilbranches konkurrenceevne.”
Ud over materialeforbrug og kvalitet sætter handlingsplanen fokus på udvikling af en landsdækkende reparationsinfrastruktur. Det skal være lettere for både virksomheder og borgere at forlænge tekstilers levetid.
Repair Café Danmark går foran som en frivillig forening og paraplyorganisation for 150 lokale Repair Caféer rundt om i landet. Ved lanceringen viste de forskellige reparationsteknikker og et inspirationskatalog. Drevet af frivillige, fungerer cafeerne som lokale fællesskaber, hvor lokale borgere kan lære at vedligeholde og reparere deres ting.
Betina Simonsen, direktør i Lifestyle and Design Cluster, siger: ”Reparation kan hjælpe cirkulære løsninger ud i praksis: Et produkt med en mindre skade bør repareres frem for kasseres, for når vi levetidsforlænger, bruger vi mindre tekstil. Her er erhvervsklynger vigtige, fordi vi kan samle hele økosystemet om fælles mål. Det er en særlig styrke ved handlingsplanen, at alle sektorens centrale aktører står bag den.”
Handlingsplanen har også fokus på udvikling af materialer til uddannelse samt en national informationsindsats, som kan hjælpe alle med at forstå kvalitet, vedligeholdelse og levetid som forudsætninger for, at vi får mere ud af færre tekstiler.
Der skal skabes bedre viden om, hvor meget de forskellige indsatser reducerer ressourceforbruget og tekstilernes klima- og miljøaftryk. Derfor etableres en national baseline samt en enkel, fælles ramme for opfølgning, læring og effektmåling med afsæt i TRACE Impact Framework.
Anette Juhl, direktør i TRACE, siger: ”Vi skal kunne dokumentere, hvilke indsatser der reelt flytter tekstilområdet. Derfor kobler vi handling med data og effektmåling, så vi løbende kan lære, justere og prioritere. Som en del af handlingsplanen vil vi også have fokus på offentlige tekstilindkøb. Hvilke nytænkte udviklings- og implementeringstiltag vil hjælpe det offentlige med at gå foran i tekstilomstillingen? Potentialet er stort, når de største indkøbere går foran.”
Et mere robust og sammenligneligt datagrundlag er afgørende for handlingsplanens succes, og vil være med til at understøtte både handlingsplanens initiativer og fremtidige prioriteringer på tekstilområdet.
“Vi skal være i tråd med tiden. Og tiden er ikke til masseproduktion og tekstilaffald i uanede mængder. For når vi bruger ressourcer, som vi gør i dag, så tager vi friheden fra fremtidens generationer. Derfor skal vi arbejde for en mere bæredygtig tekstilsektor, og derfor er jeg glad for at se, at branchen nu har syet de første sting i den rigtige retning. ”
National Handlingsplan for Tekstiler udspringer af Finansloven 2025, hvor regeringen og aftalepartierne SF og Radikale Venstre afsatte 40 mio. kr. til indsatsen.
Handlingsplanen bygger på en vision om, at Danmark i 2030 er anerkendt i Europa som frontløber for cirkulære tekstilsystemer, der reducerer ressourceforbrug, minimerer miljø- og klimapåvirkning og skaber værdi af materialer og råvarer, som ellers ville gå tabt.
Handlingsplanen gennemføres frem mod 2030 og består af ni initiativer fordelt på tre spor:
De fleste aktiviteter gennemføres gennem udbud og samarbejder med relevante virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner og andre aktører. De første udbud forventes igangsat i første kvartal 2027.
Handlingsplanen er udarbejdet af et konsortie bestående af Dansk Mode & Textil, Lifestyle and Design Cluster og TRACE i samarbejde med handlingsplanens styregruppe og følgegruppe og med input fra Klima-, energi- og forsyningsministeriet og Energistyrelsen. Lifestyle and Design Cluster fungerer som sekretariat og er økonomisk ansvarlig overfor Energistyrelsen.
Læs mere:
Tekstilsektoren bidrager væsentligt til de globale drivhusgasudledninger, ressource- og vandforbrug samt tab af biodiversitet. Sektoren står anslået for mellem 2 og 8 % af de globale drivhusgasudledninger.
Kilder: European Environment Agency (EEA). (2025). Circularity of the EU Textiles Value Chain in Numbers World Resources Institute (WRI) og Apparel Impact Institute. (2021). Roadmap to Net Zero: Delivering Science-Based Targets in the Apparel Sector UNEP. (2020). Sustainability and Circularity in the Textile Value Chain: Global Stocktaking
-
Tekstilforbruget har samlet set det femtestørste klima- og miljøaftryk af husholdningernes forbrug i EU.
Kilde: European Environment Agency (EEA). (2025). Circularity of the EU Textiles Value Chain in Numbers
-
En gennemsnitlig EU-borger forbruger omkring 19 kg tekstiler årligt, fordelt på beklædning, boligtekstiler og fodtøj.
Kilde: Ibid
-
Tekstilindustrien estimeres at stå for mere end 3 % af det samlede globale biodiversitetstab og omkring 17 % af det biodiversitetstab, der forbindes med global produktion og fremstilling.
Kilde: Circle Economy. (2024). The Circularity Gap Report Textiles
-
Syntetiske tekstiler estimeres at stå for 16-35 % af den mikroplast, der ender i verdenshavene.
Kilde: European Environment Agency (EEA). (2022). Microplastics from textiles: towards a circular economy for textiles in Europe
Dansk Wilton producerer specialdesignede tæppeløsninger til blandt andet hotel- og krydstogtbranchen og arbejder med at integrere cirkulære principper i design og produktudvikling.
Ved lanceringen den 2. oktober viste virksomheden blandt andet materialer med genanvendte tæpperester og eksempler fra sin design-guide, der hjælper designere med at reducere materialeforbrug og spild.
Kontakt ved pressehenvendelser
Lone Ditmer, CEO, Dansk Wilton A/S
ld@dansk-wilton.dk · 26 15 45 48
Borch Textile Group leverer blandt andet personale- og patientbeklædning til hospitaler, plejesektoren og industrielle vaskerier. Gennem Textile Pioneers arbejder koncernen med cirkulære produkter og forretningsmodeller.
Ved lanceringen den 2. oktober viste de blandt andet T-shirts med op til 60 procent genanvendte fibre fra brugt tøj samt flergangsprodukter til hospitaler. De første undersøgelser peger på, at flergangsløsninger allerede efter syv anvendelser og vaske kan være bedre for både miljøet og økonomien.
Kontakt ved pressehenvendelser
Ulrich Mosegaard, Borch Textile Group
um@borchtextile.dk · 20 45 10 02
Kim Rohde Mogensen, Textile Pioneers
kim@a-pioneer.com · 31 31 30 60
Repair Café Danmark er paraplyorganisation for mere end 150 lokale Repair Caféer, hvor frivillige hjælper borgere med at reparere blandt andet tøj, elektronik og andre hverdagsprodukter.
Ved lanceringen den 2. oktober viste foreningen eksempler på visible mending og andre tekstilreparationer samt et inspirationskatalog med teknikker, tips og erfaringer fra Repair Caféer i hele landet.
Kontakt ved pressehenvendelser
Ristil Skovgaard, næstforperson, Repair Café Danmark
ristil@repaircafedanmark.dk · 20 58 00 86
Pressefotos er til fri afbenyttelse, men fotografen skal krediteres.
Foto: Lars K. Engelgaar