Skip navigation
Data to Business

Digitale produktpas kan skabe værdi, længe før de bliver et krav

Digitale produktpas er mere end et lovkrav. Erfaringer viser, at virksomheder allerede nu kan skabe værdi gennem data, transparens og nye services.

Mange virksomheder forbereder sig i disse år på kommende krav om digitale produktpas. Men erfaringerne fra det nordiske Data to Business-program peger på, at potentialet rækker langt ud over compliance. 

På programmets seneste workshop i Oslo arbejdede virksomheder fra møbel-, interiør-, mode-, sports- og livsstilsbranchen med et fælles spørgsmål: Hvordan omsættes data til reel forretningsværdi? 

For virksomheder i både møbel-, mode- og tekstilbranchen blev det også tydeligt, at værdifulde data ofte allerede eksisterer i værdikæden. 

Monica Hartvigsen , Quality Consultant
Salling Group

“Vi har en betydelig mængde data til rådighed, og vi skal finde den rette måde at strukturere og kommunikere dem på, så de skaber værdi for kunden – ikke kun compliance.”

Monica Hartvigsen fra Salling Group

Monica Hartvigsen (tv), Quality Consultant hos Salling Group

Vent ikke på det perfekte 

Workshoppen viste også, at virksomheder ikke behøver vente på perfekte datasæt eller fuldt implementerede systemer for at komme i gang. Flere virksomheder arbejder allerede med prototyper og pilotprojekter baseret på eksisterende data. 

Samtidig er perspektivet på digitale produktpas ved at ændre sig. Hvor de tidligere primært blev betragtet som et værktøj til at leve op til kommende lovkrav, ser flere virksomheder nu muligheder for at skabe værdi gennem transparens, nye services og stærkere relationer til kunderne. 

Fra survey

“Hvor meget merværdi kan der skabes i produktpasset? Det handler ikke kun om compliance, men om at skabe værdi ud fra data, som vi allerede er nødt til at indsamle.”

Vidensdeling har stor værdi 

Selvom udfordringerne varierer mellem brancher og markeder, var der bred enighed om, at virksomhederne står over for mange af de samme problemstillinger. 

Netop derfor blev erfaringsudvekslingen mellem virksomhederne fremhævet som en af workshoppens største styrker. Kombinationen af fælles udfordringer, konkrete værktøjer og praktiske eksempler gjorde det lettere for deltagerne at omsætte indsigterne til handling. 

Fra survey

“De fleste virksomheder står over for de samme udfordringer som os.”

Et skridt nærmere målet 

Næste skridt i programmet bliver udviklingen af de første prototyper på digitale produktpas, som senere på året præsenteres i Borås. Her vil virksomhederne vise, hvordan digitale produktpas kan bruges som mere end dokumentation – nemlig som et redskab til at skabe forretning, transparens og cirkulær værdi. 

For virksomheder, der endnu ikke er begyndt arbejdet, peger erfaringerne fra Oslo på én central læring: Det vigtigste er ikke at have alle svarene fra starten, men at begynde at skabe værdi af de data, man allerede har. 

Workshop-deltager i Data to Business, Oslo

Tre læringer fra Oslo 

 

  1. Du har sandsynligvis allerede mange af de nødvendige data

    Data findes ofte hos leverandører, i ERP- og PLM-systemer eller i produktdokumentation.

  2. Perfekte data er ikke nødvendige for at komme i gang

    Flere virksomheder har skabt værdi gennem pilotprojekter baseret på eksisterende data.

  3. Digitale produktpas er mere end compliance

    Virksomheder ser i stigende grad DPP som et værktøj til transparens, kundeværdi og nye forretningsmuligheder.