Sustainable Build 2017
Mange af Danmarks mest centrale virksomheder inden for byggeriet rykker lige nu efter nye løsninger, der kan skabe vækst inden for bæredygtigt byggeri. Sustainable Build er et partnerskab initieret af Industriens Fond og Grøn Omstillingsfond, der har til formål at fremme vækst inden for bæredygtigt byggeri.
En af måderne at gøre opmærksom på emnet er gennem den årlige Innovation Challenge, hvor de 10 bedste innovatører får muligheden for at skalere deres produkt i samarbejde med Sustainable Builds partnerskab og netværk bestående af blandt andet: PensionDanmark, NCC, Region Midtjylland, Tarkett og Henning Larsen Architects.
Dette års tema er: “Hvordan sikrer vi som samfund maksimal genanvendelse af materialer, komponenter og bygninger i fremtiden?” Under temaet efterlyses løsninger, der ligger inden for et af nedenstående områder, eller som kan overraske med uventede løsninger, der kan skabe vækst inden for bæredygtigt byggeri ud fra hvordan vi genanvender materialer, komponenter. Sustainable Build leder i 2017 blandt andet efter løsninger der:
- Kan skabe nye former for modulært byggeri
- Kan skabe tryghed omkring sundhed og sikkerhed i genanvendte materialer og komponenter
- Skaber nye incitamenter for genanvendelse og upcycling af materialer og komponenter
- Skaber markedspladser for genanvendte materialer
Du kan læse mere om projektet og se hele innovationsudfordringen inkl. en film her
Der er ansøgningsfrist d.24.marts 2017 – klik her for ansøgningsskema
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt venligst Ole Høy Jakobsen på ole@sustainablebuild.dk