Åbent for ansøgninger: Digital Ledelseskultur giver virksomheder kompetencer til at omsætte drømme til bundlinje
”Kultur æder strategi til morgenmad” og er som et vandfald. Det starter oppefra og flyder ned. Derfor skal digitalisering ske via ledelsen.
Digital ledelseskultur har til formål at afdække virksomhedens behov, identificere muligheder, vise jer værdien af digitalisering og skubbe jer i gang eller videre, instruere og kompetenceudvikle jer, så I efter endt forløb selv er mere end køreklar.
Fra ny viden til ny virkelighed
Forløbet planlægges i tæt samarbejde med jer virksomhed. Vi tager udgangspunkt i virksomhedens udfordringer og tilpasser undervejs, så undervisningen altid knytter sig til praksisnær viden på baggrund af de eksisterende kompetencer. Samtidig er forløbet af en længde, der giver jeres virksomhed mulighed for at omsætte viden til praksis på den måde, der fungerer for virksomheden.
Undervisningen sigter efter at give jer netop den viden, der er nødvendig for at omsætte viden til kompetencer og dermed skabe en virksomhedskultur drevet af digitale tiltag understøttet og ønsket af den øverste ledelse. Alt sammen drevet af seminarer, sparring med underviserne, arbejde med egne udfordringer, deltagelse og engagement i netværk samt én-til-én-sparring med eksperter samt i samarbejdet med studerende.
Skal ejerleder, direktør eller virksomhedens ledelse have en digital indsprøjtning?
Det koster 6000 kr. pr virksomhed at deltage til forplejning og materialer – ellers er det gratis at deltage i det ti måneder lange forløb. Send din ansøgning om deltagelse i dag www.digitalledelseskultur.dk
Nysgerrig? Kontakt en partner nær dig eller kontakt vores nationale projektteam her: www.digitalledelseskultur.dk
Digital Ledelseskultur er finansieret af Erhvervsstyrelsen og EU. Bag projektet står projektansvarlig UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt national projektleder Lifestyle & Design Cluster – de står i spidsen for et konsortium med en samling erhvervsakademier, erhvervsskoler, universiteter brancheorganisationer, klynger og innovationsnetværk med flere, som alle har det til fælles, at de har massiv erfaring med digitalisering og ledelse.