Blockchain i dansk design: På-vej-hjem-møde
Hvordan sikrer man, at et dansk designprodukt er autentisk og ikke en kopi? Hvordan undgår man at købe hælervarer? Hvordan forvisser man sig om, at materialerne kommer fra en bæredygtig produktion? Hvad er klimaaftrykket af danske designprodukter?
Det er alt sammen emner, som behandles i projektet om bæredygtig produktion og sporbarhed af dansk design og produkter via Blockchain og IoT. Projektet inviterer virksomheder og andre interesserede til et ”på vej hjem møde” om Blockchain og IoT’s generelle muligheder og hvordan, de kan anvendes i eksisterende og nye innovative designprodukter. Deltagerne får et indblik i, hvordan Blockchain og IoT kan bidrage til at sikre eksport af danske livsstils- og designprodukter, der bidrager til at opfylde FN’s 17 mål for en bæredygtig fremtid.
Projektet er lavet i samarbejde med CBS DIGI, KEA og Designskolen Kolding. Projektet er støttet af Lifestyle & Design Cluster.
Program:
13.30 Velkomst og registrering
14:00 Introduktion – Jan Damsgaard, Professor CBS
14:15 What is blockchain? – Raghava Mukkamala, Associate professor CBS
14:45 CASE
15:15 Pause
15:30 Hvad er IoT? – Kenneth Jahn Andersen, CEO, direktør for IoT Denmark
16:00 ABCD Projektet – Jan Damsgaard, Professor CBS
16:30 Networking
Tilmelding og spørgsmål: Lena Azimi, laz.digi@cbs.dk
På-vej-hjem møde
Dato: Onsdag, 19. Juni, 2019
Tid: 14:00-17:00
Sted: Howitzvej 60, 2000 Frederiksberg – lok. 5.23 (indgang via reception på 4. sal)
Organiseret af: DIGI, KEA, Designskolen Kolding og Lifestyle & Design Cluster