CØ-toget ruller, men du kan stadig springe på
Vi oplever i øjeblikket en stor efterspørgsel på projekter med tilknytning til cirkulær økonomi. Det er vi naturligvis glade for, men der er plads til endnu flere, der gerne vil slibe kanterne på deres virksomhedsprofil med en grøn slibesten.
Forleden havde vi besøg af en masse interesserede virksomheder, som ønsker at tilslutte sig vores deltagere på Rethink Business-projektet. Af samme årsag har vi også opgraderet på CØ-siden, hvor vi for nylig har ansat Henrik Nørgaard, der fremover vil indgå som en fast del af det i forvejen stærke hold hos LD Cluster, der arbejder med cirkulær økonomi.
Som en del af projektet får du en konsulent med fokus på cirkulær økonomi stillet til rådighed, som guider dig og din virksomhed i den rigtige retning.
Du kan læse mere om projektet på Rethink Business’ hjemmeside eller kontakte Frank Engelbrecht på mail frank@ldcluster.com eller telefon 2174 0020.