COVID19 VÆRKTØJSKASSEN: Hvad har du og din virksomhed brug for?
Regeringen har lavet en række tiltag, der skal hjælpe danske virksomheder og lønmodtagere gennem krisen.
Samtidigt arbejder vi i Lifestyle & Design Cluster ihærdigt på at tilpasse os situationen så godt som muligt og hjælpe jer, der har brug for det med alt fra online mentorordninger, vidensdeling, invisteringsstøtte og løbende sparring i denne svære tid. Herunder finder du en række forskellige oplysninger og links til information om, hvordan man som virksomhed/arbejdsgiver kan forholde sig i den aktuelle situation mht. Coronavirus.
Søg tilskud til digital omstilling og e-handel
Søg op til 100.000 kr. til privat rådgivning, der kan styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem investeringer i digitale løsninger, automatisering eller e-handel. Med tilskud til privat 1:1-rådgivning får du hjælp fra en ekspert inden for netop det område, som du har brug for. Puljen åbner for ansøgninger den 20. april kl. 9.00, og udmøntes efter først-til-mølle-princippet.
Læs mere og ansøg her: SMV:Digital
Hurtigere udbetaling af støtte
Som led i en række afbødende foranstaltninger i forbindelse med COVID-19 krisen åbner Erhvervsstyrelsen nu op for hurtigere udbetaling af støtte til deltagere i diverse strukturfondsprojekter. Det betyder i praksis, at nogle virksomheder helt vil kunne undgå at skulle have et udlæg – og andre virksomheder et betydeligt mindre udlæg – i forbindelse med deres deltagelse i de fleste af Lifestyle & Design Clusters projekter indenfor Cirkulær Økonomi heriblandt Rethink Business 4, CØ SMV og GCO.
Læs mere her
Lønkompensation
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere. Med aftalen sikrer regeringen og arbejdsmarkedets parter, at virksomheder, der oplever ordrenedgang og færre kunder som følge af COVID-19 og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, i tre måneder kan få delvis refusion for afholdte lønudgifter
Læs mere her: Trepartsaftale skal hjælpe lønmodtagere
Hjælpepakke til virksomheder
Regeringen iværksætter nu en hjælpepakke til erhvervslivet, der skal afbøde de negative økonomiske konsekvenser som følge af Corona-virus. Der drejer sig bl.a. om initiativer som udskydelse af betalingsfristerne på moms for de månedsafregnede virksomheder og udskydelse af betalingsfrister på A-skat og am-bidrag.
Læs mere her: Hjælpepakke til virksomheder
To nye statslige garantiordninger
Regeringen har præsenteret to nye garantiordninger særligt med henblik på at hjælpe virksomheder i de industrier, hvis omsætning og indtjening er hårdest ramt af COVID-19 udbruddet. Garantiordningerne er annonceret på Erhvervsministeriets hjemmeside og beskrevet i Erhvervsministeriets Faktaark.
Læs mere her: Erhvervsministeriets Faktaark.
Støttepakke til dansk erhvervsliv
Regeringen har præsenteret to midlertidige kompensationsordninger.
- Kompensation for virksomhedernes faste udgifter. Regeringen foreslår at dække nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har indtjening til at dække.
- Kompensation for selvstændige. De selvstændige er ikke direkte omfattet af trepartsaftalen om lønkompensation, derfor sikrer regeringen også kompensation til selvstændige, som oplever stor fald i deres omsætning.
Kompensationsordningerne er offentliggjort i Finansministeriets Faktaark.
Læs mere her: Finansministeriets faktaark.
Gratis fortrolig rådgivning til coronaramte virksomheder
Erfarne konsulenter og erhvervsfolk sidder klar til at hjælpe virksomhederne med sparring, overblik og afklaring på fremtiden – uden beregning.
Gennem 10 år har Early Warning hjulpet flere end 5.500 virksomheder godt videre. Det vigtigste er, at du tager kontakt i tide. Så får du hjælp til at styre din virksomhed ud af krisen.
Læs mere: https://earlywarning.dk/coronaramte-virksomheder
Virksomhedsguide for virksomheder i Corona-krise
Erhvervsstyrelsen har samlet en masse vejledninger om, hvilke forholdsregler og hjælp din virksomhed kan tage/søge i forbindelse med Corona-virus/COVID-19. Vejledningerne bliver løbende opdateret.
Læs mere her: Virksomhedsguide vedr. Corona-virus