Lifestyle & Design Cluster planlægger i samarbejde med den Danske Ambassade i Japan det fælles fremstød ‘Danish Kids Week’ på det japanske marked for produkter og services til børn, herunder dansk design, børnemøbler, børnetøj, legetøj og IT-spil.
Danish Kids Week finder sted i Tokyo d. 27.-29.10 og er en del af et større nordisk fremstød, som Danmark, Norge, Sverige og Finland gennemfører i hver deres uge under den samlende overskrift ‘Nordic Kids Month’. Der planlægges også fælles
nordiske aktiviteter, som forventes at ville give en større gennemslagskraft over for interesserede japanske virksomheder og stakeholders.