Whocopied.me protects this content
Rr 02

Et stykke dansk kulturhistorie i nye (tør)klæder 

Ny lejer i Headstarts Fashion House trækker på mere end 250 år gammel dansk kultur-historie 

Når Joachim Rosendahl Nygaard, Flora Danica Denmark sætter sig med en bog fyldt med blomstertegninger i lokalerne i Headstart Fashion House, er det for at søge ny inspiration i gammel dansk kulturhistorie. Formålet er nemlig at finde ideer til nye designs på silketørklæder i kobberstik, der er 140-260 år gamle. 

Det er bogværket Flora Danica, der danner udgangspunkt for de smukke tørklæder i silke. 

Flora Danica er et af verdens største planteværker og blev udgivet 1761-1883 med smukt kolorerede tavler af hele Skandinaviensflora af vildtvoksende blomster. 

Hans far producerede i en årrække tasker med Flora Danica-motiver, og Joachim Rosendahl Nygaard besluttede i 2018 at genoplive virksomheden. 

Han vidste fra den tidligere virksomhed, at rettighederne til tegningerne administreres af Det Kongelige Bibliotek, og han sikrede sig derfor tilladelsen. Ud over Den Kongelige Porcelænsfabrik og smykkeproducenten Flora Danica er der ham bekendt ikke mange, der får lov at bruge tegningerne, så det har stadig en aura af eksklusivitet over sig. 

Flora Danica Denmark er rykket ind i Headstart Fashion House for at blive en del af det kreative livsstilsmiljø, som huset emmer af. Siden etableringen af hans egen virksomhed har han været en del af et kontorfællesskab i Risskov, men i Headstart Fashion House bliver netværket mere i nærheden af hans egen boldgade. 

Danish Design og dansk kulturhistorie 

– Det er fascinerende at arbejde med de gamle kobberstik, som jo er en væsentlig del af den danske kulturarv og så omsætte det til noget moderne, siger han. 

I praksis vælger Joachim blomster ud og beder om at få en digital kopi i høj kvalitet. Herefter får han designet et tørklæde.  Joachim har entreret med en freelance-designer, der står for de fleste designs, men han glæder sig dog over, at selv at have designet det mest solgte. 

Selve produktionen foregår to steder; i Kina, hvor silken kommer fra og i den tyrkiske by Borsa, syd for Instanbul, der historisk set ligger på ”Silkevejen”. 

 – Begge steder er der lange traditioner for at producere i silke, og vi får tørklæderne i høj kvalitet fra begge producenter, fortæller han. 

Modne, kvalitetsbevidste kvinder 

Salget har gennem årene primært været via web-shop, men han etablerede i 2022 et samarbejde med Illums bolighus, der sælger tørklæderne. For nyligt er Flora Danica Denmark også kommet på salgsplatformen Zalando. 

Desuden kan man på kunstmuseet Louisiana finde og købe tørklæderne – og han betegner den største målgruppe som ”Louisiana-kvinder” – eller modne kvinder, der både holder af klassisk stil, høj kvalitet, og som også køber ind på den del af kulturhistorien, som Flora Danica repræsenterer. 

Salget via web-shop viste desuden, at der var interesse fra både Sverige, Norge og Tyskland. 

Netop det store nabo-land er et muligt stort næste skridt. Det kræver dog en del kapital. Og selv om virksomheden i år ventes at have en vækst på 30% og komme ud med sit første overskud, kræver det yderligere kapital, som han skal i gang med at finde. 

Næste step 

Virksomheden tænker også i den fortsatte produktudvikling og han ønsker at udvide sortimentet. I første omgang bliver det givetvis i form af andre accessories, som ligger inden for eller i nærheden af de afsætningskanaler, som han i forvejen har. 

Joachim Rosendahl Nygaard køber typisk to nye kobberstik i måneden og designer omkring ti nye tørklæder årligt. 

 Valget af dem er præget af lidt tilfældighed. Det må gerne være kendte blomster, og så skal de passe i farvesammensætning – og med godt 3200 blomster afbilledet i bogen, løber han ikke lige tør.  

Fakta

Flora Danica er navnet på et af verdens største planteværker, som blev udgivet 1761-1883 med smukt kolorerede tavler af hele Danmark-Norges, (senere Skandinaviens) flora. Hoveddelen af værket består af 51 hæfter + 3 supplementshæfter med i alt 3.240 kobberstukne tavler. 

I 1752 blev lægen Georg Christian Oeder var ansat op et kongeligt botanisk institut. Han foreslog, at der blev udgivet en Flora Danica (Latin for ”Danske Blomster”) med afbildninger af vildtvoksende blomster i riget. Formålet var at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem give et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber. 

Bogen kan stadig købes. 

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com