Fashion Tech 2019: Kom til udstillingen på Geologisk Museum i København
”Smart textiles” og ”smart clothes” bliver i højere og højere grad noget, forbrugerne skal vænne sig til, for inden længe ligger tøjet på hylderne i butikkerne. Modeugen i København er derfor ikke udelukkende tøj, der bliver ”the talk of town” de kommende par sæsoner. Til august udstilles også tøj, der bliver stort i fremtiden!
Netop potentialet i det funktionelle tøj er udslagsgivende for, at Lifestyle & Design Cluster i samarbejde med vidensinstitutionerne VIA University, Designskolen Kolding, KADK, KEA og flere fremtrædende danske virksomheder sætter nytænkende studerende sammen med danske modebrands, der også ønsker at skubbe til udviklingen.
Med Fashion Tech 2019 ønsker vi at matche opkommende designtalenter med velrenommerede danske fashion- og beklædningsvirksomheder i et talentforløb med fokus på fashion tech og smarte materialer men hvor bæredygtige/cirkulære materialer også er et bærende element. Talenterne skal sammen med virksomhederne designe innovative beklædningsgenstande, som vil blive udstillet på Geologisk Museum.
Åbning: Den 5. august 2019 (by invitation only)
Dato: Den 5. august – 8. august 2019 – 5. august er VIP, 6.-8. august er der åbent for alle
Sted: Geologisk Museum, Øster Voldgade 5 – 7, 1350 København
[embeddoc url=”https://ldcluster.com/wp-content/uploads/sites/4/2019/07/201907_Invitation_01.pdf” download=”all”]Du kan læse meget mere om Fashion Tech & Modens Bæredygtige Vækstlag her