Nyuddannet designer får job gennem Future Of Fashion
Fashion projekt under Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning fører til ansættelse som designer for TEKO-studerende
Den nyuddannede designer Suzan Woodcock bliver snart en del af designteamet hos Zara som herretøjsdesigner. Ansættelsen er et resultat af arrangementet Future Of Fashion, som blev afholdt på Børsen den 1. juli i år. Her viste dimittender fra TEKO, Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding deres afgangskollektioner for pressen og en række indbudte modemærker – blandt andet repræsentanter fra den store spanske kæde, som bliver Suzans nye arbejdsgiver.
Future Of Fashion er et samarbejde mellem designskolerne og Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning og en platform, som skal være med til at løfte de nye designere ud på arbejdsmarkedet ved bl.a. at lade dem profilere deres designs og skabe relationer med virksomheder.
Læs ” Zara headhunter nyuddannet TEKO-designer” på Fashion Forum
Læs mere om projektet Future of Fashion her på sitet