Gode nyheder fra Erhvervsstyrelsen
Erhvervstyrelsen har i deres seneste nyhedsbrev en række interessante nyheder med, som vi gerne vi dele i vores nyhedsbrev:
- 56 mio. kr. afsat til bæredygtig, grøn byudvikling
Kommuner med byer på over 30.000 indbyggere kan søge om at få del i 56 mio. kr. i EU-medfinansiering til bæredygtig, grøn byudvikling. Effekten af indsatsen skal være flere innovative SMV’er og reduktion af energiforbruget i byerne via ‘smarte’ og bæredygtige løsninger på byernes miljømæssige udfordringer.
Ansøgningsfristen er d. 06.012017 - EU’s Socialfond investerer 10 mio. kr. i e-handel og digitalisering
150 små og mellemstore virksomheder får styrket deres digitale kompetencer og brug af e-handel med det nye, landsdækkende initiativ Digital vækstkultur i SMV’er.
Erhvervsakademi Lillebælt er lead partner på projektet, der gennemføres sammen med andre erhvervsakademier, Professionshøjskolen UCN, innovationsnetværk (her iblandt Lifestyle & Design Cluster) og en række erhvervsorganisationer. Initiativet medfinansieres af EU’s Socialfond. - Konference om grønne strukturfondsmuligheder
Fredag d. 04.11.2016 holder Erhvervsstyrelsen konference om energi- og ressourceeffektive SMV’er i HUSET Konferencecenter i Middelfart.
Læs mere og få flere oplysninger i det originale nyhedsbrev her