Whocopied.me protects this content

Masser af positiv omtale af udstillingen DANISH MADE

På møbelmessen i Milano i sidste måned præsenterede designskolerne nye danske talenter i en udstilling under fællestitlen DANISH MADE. Udstillingen har fået masser af god omtale i både den danske og internationale presse, og nogle af de studerende har fået hul igennem til branchen. 

danish-made-smallUdstillingens formål var at fremme den danske talentmasse og eksponere de studerendes fortolkninger af Børge Mogensen og Hans Wegner, for presse og branchen, og her må man sige, at DANISH MADE levede optil forventningerne.

 Se billeder fra DANISH MADE på flickr
 
Både den nationale og internationale presse var gode til at fortælle om den danske udstilling, og DANISH MADE har fået omtale i Børsen, Fyens Stiftstidende, Jydske Vestkysten og mens Kulturjournalist på Politiken Lars Hedebo betegnede udstillingen som et festfyrværkeri. På det internationale har man endnu ikke helt overblik over presseomtalen, men de danske designspirer er blevet omtalt på flere internationale og toneangivende designbloks og magasiner.

Interesse fra producenter og designorganisationer

På designskolerne er man meget tilfredse med resultatet og den positive omtale af udstillingen i Milano. Det er af stor betydning, at flere studerende har fået henvendelser fra interesserede producenter og designorganisationer, hvor de er blevet opfordret til at deltage i design awards. Desuden er der stor international interesse for at vise hele udstillingen i andre lande. På Arkitektskolen i Aarhus er nogle studerende er i direkte dialog med brands, men det er endnu for tidligt at løfte sløret for den historie.

På Designskolen Kolding oplevede man mange positive tilkendegivelser på The Tube, hvor dele af den var interaktiv. Her begejstrede specialet værket ‘Can a room be a loom’ alle aldre og køn, som i løbet af 6 dage vævede et nyt tæppe hver dag. Alle disse tæpper bliver udstillet på skolen senere på måneden. Det hele blev registreret med et stop-motion-kamera, som tog et foto hver 1/2 minut.

 Se videoen om ‘Can A room be a Loom’

Om DANISH MADE

Udstillingen DANISH MADE præsenterede elever fra TEKO Design + Business Via University College, Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding
Projektet er en del af Innovationsnetværket Livsstil, Bolig & Beklædning og er støttet af Kvadrat A/S, Expotape, COOP DK og Fritz Hansen.

Se de studerendes bidrag til DANISH MADE:

‘On Your Shoulders’ fra TEKO Design + Business Via University College
‘Same, same but different – beyond icons’ fra Arkitektskolen Aarhus
Morphology – stick and cushion, fra Kunstakademiets Designskole
‘The tube’ fra Designskolen Kolding

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: