Bliv en del af netværket, hvor du kan dele viden med ligesindede virksomheder og være med til at præge mode-, møbel- og designbranchens fremtid ift. transparens, sporbarhed og bæredygtig innovation.
Blockchain teknologien har et stort potentiale og udnyttet rigtigt vil det kunne give danske virksomheder en væsentlig konkurrencefordel. Desværre har kun 6% af danske virksomheder på nuværende tidspunkt en konkret plan for, hvordan de kan implementere og anvende blockchain teknologien. På trods af, at flertallet af virksomhederne i livsstilsbranchen forventer, at transparens i fremtiden bliver et “license to operate”. Derfor er det vigtigt, at flere virksomheder gør sig nysgerrige på blockchain og allerede nu begynder at få nogle erfaringer med, hvordan teknologien blandt andet kan hjælpe med udfordringer omkring sporbarhed og transparens i værdikæder og sidste ende give forbrugerne indsigt.
Ønsker man et bedre samarbejde up og downstream i værdikæden gennem deling af data er blockchain helt sikkert en fornuftigt teknologi at bruge og der er allerede flere store brands, der er i gang og har vist vejen og har skabt bedre sporbarhed i forsyningskæder og generelt mere transparens. Det skal vi naturligvis bruge tid på i netværket , men vi vil også sætte fokus på nogle af de andre værdiskabende elementer, som teknologien byder på. Dette inkluderer nye samarbejder og relationer mellem underleverandører og brands, ansvarlig produktion, autenticitet, eksportsfremme, smart contracts, forhindring af kopivarer og bæredygtig innovation.
Dette netværk vil fokusere på teknologiens potentiale samt afdække de muligheder, der er på markedet. Vi vil i netværket diskutere løsninger og samle mere viden omkring teknologien. Helt konkret, vil du få følgende udbytte af netværket:
- Udfordring virksomheder møder, når man arbejder med blockchain
- Hvad virker og hvor modne er forskellige blockchain løsninger
- Hvordan spiller certificering sammen med blockchain teknologien
- Data i blockchain – hvordan stoler man på det
- Produkt Pasport og lovgivning, hvordan kan ny teknologi hjælpe
- Blockchain og miljø påvirkning, hvad er op og ned
Datoer for netværket
- Tirsdag d. 3. maj 2022 hos Lifestyle & DesignCluster i Herning
- Guest Speaker Heinz Zeller, UN/CEFACT Expert
- Tirsdag d. 7. juni 2022 hos Dansk Industri i København
- Tirsdag d. 13. september 2022 hos Lifestyle Lab i København
- Guest Speaker Lars Seier Christensen v. Concordium
Mødetider og program
- 10.00-10.30 Pitch fra en i netværket hvad er jeres ambitioner og erfaringer med Blockchain
- 10.30-11.00 Hvilke trends ser forskningen på lige nu og hvad tegner sig
- 11.00-12.00 Inspirations oplæg
- 12.00-13.00 Frokost
- 13.00-14.00 Hvordan bringer vi blockchain videre i mode, møbel og design branchen?
Pris for deltagelse
Du kan deltage i dette pop-up netværk, hvis du er et brand (mode, møbel eller design) der er optaget af cirkulær økonomi og arbejder med hvordan data kan understøtte ansvarlighed.
Deltagelse er gratis, dog med no-show fee
Stærk begrænset pladser
Heidi Svane Pedersen
Head of Digital
Mobil: 20747683
heidi@ldcluster.com
CBS Inst. for Digitalisering
Det Kongelige Akademi
DI-Handel
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse