INTRODUKTION
I Danmark er vi drevet af købmandskab og handel er dybt forankret i livsstilsbranchen. Denne styrke skal vi udnytte til også at gøre danske designvirksomheder stærkere indenfor e-handel, markedspladser og e-eksport. Og selvfølgelig med et bæredygtigt fokus. For grøn omstilling er ikke blot en god sag, men også en god forretning – og i fremtiden måske endda en nødvendighed, hvis din livsstilsvirksomhed skal klare sig såvel i Danmark som internationalt.
INDHOLD
Med en forventning om, at e-commerce-bølgen kommer til at fortsætte med at brage derudaf, stiller det helt nye krav til den måde, brands arbejder med bæredygtig e-commerce på, og derfor udbygger vi vores tidligere e-handelsnetværk i Midtjylland til et nationalt netværk for vidensdeling, best practice og inspiration. Det er et netværk hvor vi ønsker at udforske hvordan den grønne omstilling kan accellereres i e-handlen og kickstarte nye innovationer.
Udover at det er fedt at vidensdele og blive opdateret på nye trends og tendenser indenfor ecommerce og digital markedsføring – så synes jeg faktisk også, de nye relationer har en dyb indsigt på områder jeg gerne vil vide meget mere om, og vi præsenterer vores kernekompetencer super godt: e-handel, data, marketing, branding, mm.
June Harrild – Head of E-commerce & Digital, Kabooki
Vi etablerer et fælles e-handelsinitiativ og netværk med to grupperinger – et netværk i det Midtjyske og et netværk i hovedstaden. Målet med netværket er at skabe et fagligt netværk som hjælper e-handels ansvarlige flytte de sten der er på vejen og løfte blikket mod nye udviklingspotentialer og innovationer.
FAKTA
UDBYTTE
DELTAGELSE OG MØDER
Der er planlagt 4 møder, og der forventes deltagelse i alle 4 møder. Du kan deltage både på ved Sjællands eller Jyllands netværket skulle du være forhindret en af gangene.
Deltagerne er personer som arbejder med e-handel indenfor eller relateret til livsstilsbrancherne som f.eks. design, mode, møbel og interiør.
Som en del af netværket, vil vi kigge nærmere på to innovations potentialer for e-handel som kommer i udbud f.eks. Nedbringelse af returrater? Øgning af eksporten? Sælge den rette vare første gang?
Videnspredning af erfaringer og innovative muligheder i e-handel vil blive delt og vil efterfølgende være til glæde for hele branchen.
JYLLAND
- Green Cotton, Ikast – tirsdag 15. marts
På besøg hos Innovation Living, Randers
- Inspirations oplæg på Neuroscience & biometriske målinger
- Dato: torsdag 23. juni 8:00-11:00 – bekræft din deltagelse her
På besøg hos Mos Mosh, Kolding
- Inspirations oplæg om metaverset
- Dato: torsdag 29. september 8:00-11:00 – bekræft din deltagelse her
På besøg hos ISAY, Them
- Inspirations oplæg om CO2-optimerede websites
- Dato: tirsdag 15. november 8:00-11:00 – bekræft din deltagelse her
HOVEDSTADEN
Skagerak – tirsdag 22. marts
På besøg Sense Lab
- Inspirations oplæg fra Create2Stay gensalgsplatform
- Dato: tirsdag 17. August 8:30-11:00 – Bekræft din deltagelse her
På besøg i Virsabi’s Klubhus
- Inspiration oplæg om metaverset
- Dato: fredag 16. september 8:30-11:30 – bekræft din deltagelse her
På besøg hos Les Deux
- Inspirations oplæg om Co2-optimerede websites
- Dato: fredag 11. november 8:30-11:30 – bekræft din deltagelse her