Ny netværksgruppe
Lifestyle & Design Cluster møder blandt virksomheder i vores netværk og virksomhedsmiljøer et ønske om at sætte os sammen på tværs af sektorer og funktioner – offentlige, private og vidensinstitutioner – rådgivere, producenter og kunder (medarbejdere og ledere), for at nytænke stærke, helhedsorienterede koncepter for fremtidens læringsrum i folkeskolen.
Derfor tog vi på opfordring fra- og sammen med Højer Møbler initiativ til at starte et nyt netværk om ”Fremtidens læringsrum” (projektet afsluttet i 2015).
Metode
Netværket skal finde og udforske de største dilemmaer og udvikle ideer til bedre læringsrum i folkeskolen.
Initiativtagere til netværket er Højer Møbler og Lifestyle & Design Cluster, som også udgør styregruppen.
Joan Knudsen
Projektleder
Mobil: +45 42421243
Mail: joan@ldcluster.com
Netværket mødes 4 gange årligt. Én gang for at beslutte, hvilke dilemmaer og fokusområder netværket skal arbejde med det kommende år og 3 en-dags workshops, som medlemmerne arrangerer og bidrager med videnoplæg til. På workshopdagene arbejder vi hands-on og producerer mock-ups (små skala-modeller).
Sammen har vi udpeget en række deltagere fra forskellige sektorer og brancher, som har udtrykt interesse i eller som har interessant viden i forhold til nytænkning af læringsrum i folkeskolen. Nye medlemmer optages på anbefaling af eksisterende medlemmer. Kontakt joan@ldcluster.com for yderligere info.
Der vil være et årligt kontingent til dækning af forplejning, materialer, lokaleleje og enkelte oplægsholdere på 3000 kr./ex moms pr. deltager.
Netværkets medlemmer søger sammen om ekstern finansiering til afprøvning af ideer og til at omsætte dem til stærke designkoncepter for fremtidens læringsrum. Derudover forventes medlemmer selv at finansiere transportomkostninger og bidrage med vidensoplæg /indgå i planlægning af 1 workshop om året.
Opstartsmøde for netværksgruppen fandt sted 23.februar 2015 og havde 24 deltagere på tværs af private og offentlige sektorer.
Der blev dannet 3 Temagrupper for 2015, hvor hver gruppe er ansvarlige for at arrangere et fælles netværksmøde under eget tema.
De tre temaer for 2015 er:
1. Garagen. Rum der understøtter eksperimenter og innovative processer
2. Fra undervisning til læring
3. Det interaktive læringsrum 2020
Temagruppe 1 “Garagen” var vært for netværksmøde, som blev afholdt d.23.4.2015 i Aalborg. Se invitationen her.
Se billeder fra netværksmødet her