Panel
Bente Damgaard, professionelt bestyrelsesmedlem
Peter Rønnow, Partner, Advokat DLA Piper
Karina Boldsen, professionelt bestyrelsesmedlem
Sisse Melsen, Head of Operations Danish Business Angels
Carsten Holm, Adm. direktør og ejer WODEN
Per Høj Jørgensen, kapital og finansiering Erhvervshus Midtjylland
Tid:
Den 30. september mellem kl. 09.00-14.30
Sted:
DLA Piper, DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
Lukket arrangement (kun for de udvalgte virksomheder)
Hvad:
Aarhus baserede livsstilsvirksomheder kan præsentere en “nød som er svær at knække” for et ekspertpanel på 6-8 personer og få konkrete bud på hvordan problematikken løses. Virksomheden skal på forhånd indsende en case (one-page) med en beskrivelse af udfordringen. Det kan f.eks. være ift salg, eksport, digitalisering, cirkulær økonomi, produktionsforhold e.lign.
Der udvælges omkring 5 virksomheder, som går videre til ekspertpanelet. Virksomhederne modtager efterfølgende mentortimer fra minimum én paneldeltager.
Kom i betragtning:
Lifestyle & Design Cluster har lavet et ”open call” og udvælger efter ansøgningsfristen den 18. september 2020 en håndfuld mode- og livsstilsvirksomheder.
- Virksomheden skal have CVR nr. i Aarhus
- Virksomheden skal være en del af livsstilsbranchen i bred forstand (fx tøj, sko, møbler, bolig interiør, tilbehør, smykker)
- Virksomheden skal, som udgangspunkt, være under 5 år gammel
- Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningen (se link ovenfor) uploade en “one pager” der beskriver udfordringen, som virksomheden ønsker at ekspertpanelet skal hjælpe med at løse.
Udvælgelse:
Når vi har modtaget alle ansøgningerne, vil vi gennemgå dem grundigt og udvælge de 5-6 mest relevante virksomheder, som har beskrevet en tydelig udfordring. Der gives ingen begrundelser for tilsagn eller afslag. Du hører fra os indenfor 14 dage efter ansøgningsfristen.
Bliver du ikke udvalgt til dette års NUTCRACKER, vil der være andre projekter, events o.lign. ved Lifestyle & Design Cluster, som vi kan henvise dig til.
Sådan foregår NUTCRACKER:
De udvalgte livsstilsvirksomheder skal den 30. september ”pitche” for ekspertpanelet. Der skal være fokus på den udfordring, som virksomheden ønsker hjælp til. Efterfølgende vil der være tid til at snakke udfordringen igennem, og ekspertpanelet vil komme med konkrete forslag til løsningsmodeller.
Offentligheden har ikke adgang til arrangementet. Du kan derfor kun være med til NUTCRACKER, hvis din virksomhed, på baggrund af din ansøgning, er godkendt til deltagelse.
Baggrund:
Aarhus Kommune har, på baggrund af coronakrisen iværksat tiltag, som skal være med til at løse konkrete udfordringer i iværksættervirksomheder i Aarhus. Lifestyle & Design Cluster er operatør på projektet NUTCRACKER, der har fokus på mindre livsstilsvirksomheder.
-
Peter Rønnow, Partner, Advokat DLA Piper
-
Bente Damgaard, professionelt bestyrelsesmedlem
-
Karina Boldsen, professionelt bestyrelsesmedlem
-
Sisse Melsen, Head of Operations Danish Business Angels
-
Carsten Holm, Adm. direktør og ejer WODEN