Whocopied.me protects this content

Rethink Business 4 Cirkulær forretningsudvikling

Formålet med projekt ‘Rethink Business 4 – Cirkulær forretningsudvikling’ (RB4CF) er at tilskynde virksomheder til at se på deres ressourceanvendelse og give dem indsigt i cirkulær tænkning og de forretningsmæssige potentialer, der ligger i et fokus på design og designfasen, som driver for den cirkulær økonomi. FN’s 17 verdensmål og arbejdet med delmålene indgår som et naturligt led i denne proces.

rethink-business-4

Om RB4CF

Projektet har som mål at gennemføre forløb for 35 virksomheder fordelt på tre hold af 15 virksomheder. Erhvervshus Midtjylland er partner i projektet med hovedfokus på rekruttering, screening og vurdering af ansøgere, mens de lokale Erhvervsråd er følgegruppe til at komme med input til rekrutteringen, så denne kan foregå geografisk bredt i Region Midtjylland.

Som noget nyt i Rethink Business regi opfordres nu også iværksættere og netværk, foruden alle traditionelle SMV’ere i Region Midtjylland til at indsende en ansøgning. Det er målet, at de deltagende virksomheder i samarbejde med en fag- og branchekyndig konsulent udarbejder en bæredygtig cirkulær forretningsmodel/plan og evt. et designbrief for, hvordan den vil kunne realisere den cirkulære forretningsmodel eller væsentlige dele heraf.

Forløb

Projektet varer fra 2019 til 2022 og vil bestå af 3 hold, som hver deltager 8-9 måneder i forløbet med ca. 6-7 aktive måneder fra virksomheden.

Hver hold indeholder 5 faser, hvoraf fase 1-2 er rekruttering og formalia. Først i fase 3-4 påbegynder virksomheden arbejdet reelt, og der udarbejdes materiale i samarbejde med en selvvalgt CØ-konsulent. Hvert hold starter med en kick-off workshop og slutter med en status- eller afslutningskonference.

  • FASE 1-2: Rekruttering /ansøgningsvurdering og screening (august-oktober). Operatøren og Erhvervshus Midtjylland er den drivende kraft her.
  • FASE 3: Virksomheder får lavet en ressourceprofil, roadmap samt beregning af klimabelastning med værktøjet BBV (november -januar). Konsulenten er den drivende kraft her:
  • FASE 4: Virksomheden får udviklet en cirkulær økonomisk forretningsplan (februar-april). Konsulenten er den drivende kraft her.
  • FASE 5: Resultaterne formidles i en case og afsluttes med en statuskonference (maj-juni). Operatøren er den drivende kraft her.

Sideløbende med faserne vil der blive arrangeret netværksmøder og workshops, som passer ind i deltagernes hverdag.

 

Projektet er medfinansieret af EU strukturfondsmidler og gennemføres i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.

Billeder fra afslutningseventet for Rethink Business

Rethink Business Afslutning 1

For alle nyheder og aktuel update gå til projektsitet www.rethinkbusiness.dk

Rethink Business slutter efter 10 års aktiv erhvervsfremmeindsats

I denne anledning lancerer Lifestyle & Design Cluster i samarbejde med Erhvervshus Midtjylland et stort samlet casekatalog med forord til de enkelte projekter, citater fra nøglepersoner samt mere end 120 virksomhedscases, kommunecases og en række tværgående læringscases.

Casekataloget blev lanceret i fine rammer hos Design Rocket d. 30. november 2022.

10-års jubilæum for Rethink Business

Onsdag d. 22. juni afholdte vi et brag af et 10-års jubilæum for Rethink Business, der både samlede de mange mennesker, der har været tilknyttet projektet og samtidig satte et fint punktum for projektet.

Rethink Business Afslutning 1

Frank Engelbrecht
Projektleder
Tlf.: 2174 0020
Mail: frank@ldcluster.dk

Partner

Erhvervshus Midtjylland
Kontakt: Udviklingskonsulent Jesper Juul Sørensen

Se videoen fra GRUMS, og hør hvad denne iværksætter fik ud af deres deltagelse:

Kunne du tænke dig at læse og se flere eksempler på, hvad andre iværksættere og virksomheder har fået ud af deres projekter?

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com