For andet år i træk afholdes TAKEOFF – KARRIEREDAG på Aarhus Rådhus!
Karrieredagen er målrettet virksomheder indenfor mode- og livsstilsbranchen der søger talentfulde medarbejdere. Karrieredagen letter virksomheders adgang til talent fordi dimittender, studerende og fem skoler vil være tilstede på dagen. De fem skoler er VIA University, Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, KEA – Københavns Erhvervsakademi og Kunstakademiets Designskole.
Virksomheder, indenfor mode- og livsstilsbranchen, kan have stande og får derved en oplagt mulighed for at finde talentfulde nye medarbejdere og håndplukke de mest lysende talenter fra landets designskoler og universiteter. Networking i det rette forum kan også danne grobund for praktikforløb, eksamensopgaver udarbejdet i samarbejde med relevante virksomheder eller noget helt tredje.
– DK Company ser deltagelsen i karrieredagen i Aarhus som en oplagt måde at skabe yderligere bro mellem erhvervslivet og de unge studerende og dimitterende, til inspiration for begge parter og med mulighed for at skabe relationer, der kan række videre til et nærmere samarbejde, siger Jens Poulsen, CEO for DK Company, 2018.
TAKEOFF – KARRIEREDAGEN 2019 I BILLEDER
Hovedformålet med Karrieredagen er at lette transitionen fra studerende og dimittend til ansat. Networking i det rette forum kan også danne grobund for praktikforløb, eksamensopgaver udarbejdet i samarbejde med relevante virksomheder eller noget helt tredje. Virksomhederne får mulighed for at håndplukke de mest lysende talenter fra landets designskoler og universiteter.
Mød disse brands til TAKEOFF – Karrieredagen 2019
Hummel – Bestseller – ONLY – DK Company – TexPro – Dansk Mode & Textil – FLEXA – ECCO – Salling Group – Scan Wear – Søstrene Grenes Import – Stof & Stil – Trademark Textiles – Natures Collection – Ineo Designlab – Smash! Agency – Lyne & Lindberg Group – TRENDHIM – AYTM/Gran Living – Dayworker – Teknisk Landsforbund – FTFa
Følgende studieretninger bliver inviteret til at deltage i karrieredagen:
VIA Design (Deltagere er primært BA top-up studerende fra følgende specialer):
– Design Fashion
– Design Furniture
– Pattern Design
– Visual Fashion Communication (Grafisk)
– Branding & Marketing
– Purchasing Management (Indkøb)
– Retail Design
– Entrepreneurship
Designskolen Kolding (følgende discipliner):
– Accessory
– Fashion and Textile Design
– Industrial Design
Syddansk Universitet (BA og kandidatstuderende):
– Designkultur
– Designkultur og Økonomi
– Designkultur og Økonomi med Modeprofil
– Designstudier – Designledelse