Formålet med projektet er at matche opkommende designtalenter med møbelvirksomheder, så der skabes nye designs og innovationer. Denne matchmaking skal være foregangsbillede for resten af branchen og vise unikke nye typer af samarbejder, der kan inspirere til større integration og samarbejde, talentudvikling og vidensdeling imellem designuddannelserne, designstuderende og møbelvirksomheder.
Aktiviteter
Der udvælges de dygtigtigste talenter blandt de studerende på hver deltagende uddannelsesinstitution. Disse skal hver indgå i teams med studerende fra de andre uddannelsesinstitutioner. Der vælges stærke danske brands med hvem der udarbejdes en opgavebeskrivelse for hver virksomhed. De studerende indgår som en ekstern del af virksomhedernes udviklingsteams og arbejder med problemstillinger eller muligheder for nye løsninger eller produkter.
Virksomhederne får mulighed for at arbejde med de dygtigste studerende i Danmark og mulighed for at håndplukke nye talentfulde medarbejdere, som de har afprøvet. De får ligeledes løsningsforslag til deres specifikke udfordring og afprøvet nye innovative samarbejder.
Talentprogrammet 2017 løber fra primo september til ultimo december 2017, hvor der vil være fælles præsentation af de studerendes løsningsforslag med 1:1 prototyper og hvor en ekstern jury vil vælge en vinder ud fra forud definerede kriterier.
Deltagere og casekatalog
Deltagende virksomheder i 2017 er:
KVIK A/S, Nordisk Company A/S og Kvist Industries A/S.
Deltagende uddannelsesinstitutioner er:
Designskolen Kolding, Kunstakademiets Designskole, VIA Design og Syddansk Universitet.
Du kan læse mere om hvad tidligere deltagere har fået ud af at være med i Talentprogrammet her: Casekatalog
Annette Kjær
Værkstedsleder / Material Lab
KADK
M: 4170 1835
E: akj@kadk.dk