Projektet Tekstilmølle går ud på at videreudvikle planen om etablering af en tekstilmølle, der kan sortere og opsplitte genanvendelige tekstiler i rene fraktioner eller ønskede blandingsforhold. Tekstilmøllen baseres på tankesættet i cirkulær økonomi, dvs. at lukke materiale-kredsløbet så rest-materialefraktioner genanvendes og udnyttes bedst muligt i stedet for som nu at blive afbrændt.
Generelt om projektet
I projektet ønsker Lifestyle & Design Cluster at afklare styrkepositionen i forhold til udenlandske projekter, så der kan etableres et fælles nordeuropæisk anlægssystem. Potentialet er stort og kan ende med at blive starten på en helt ny industriklynge i Danmark. Derudover er et af projektets fokuspunkter på en national rolle inden for logistik og markedsorienteret arbejde, og at sikre national opbakning og finansiel støtte fra politisk hold, organisationer og virksomheder.
Tekstilmøllen begynder at tage form efter verdenspremiere på individualiseringsenhed, der automatisk sorterer bunker af tekstiler i enkelte stykker. Denne maskine tilkobles en shreddingenhed, der neddeler til korte og lange fibre i rene fraktioner. På den måde vil der i sidste ende kunne spindes ”ren” halvfabrikata i form af nonwoven med de korte fibre og garner med de lange. Det tekstile kredsløb har dermed mulighed for at blive cirkulært.
Se demonstrationsvideo af anlægget her (flere videoer i fanen herunder)
Aktuel status (februar 2017)
Her primo 2017 er projektets status, at alle delkomponenter til fremstilling af halvfabrikata forefindes enten hos Advance Nonwoven eller hos samarbejdspartnere som f.eks. Valvan i Belgien og Recover i Alicante, Spanien. Der er mulighed for videre samarbejde med disse virksomheder, men ønsket er fortsat at en fuldkommen tekstilmølle etableres i Norden eller Nordeuropa.
Miljøstyrelsen har givet tilskud til, at Lifestyle & Design Cluster sammen med en række virksomheder kan lave dette som et toårigt projekt (2015-2016), som er forlænget til en afslutning i sommeren, 2017. Herefter skal der arbejdes med at sikre en forsyningskæde til et sådant tekstilmølleanlæg, der vil koste over 100 mio. kr. Derfor skal der være sikkerhed for både infrastruktur, leverancer og aftagere, hvis krav og behov skal være afklaret før en investering kan finde sted.
Perspektivering
Relevansen er uhyre vigtig i bestræbelserne på en mere bæredygtig tekstilbranche i fremtiden, hvor naturresourcerne forventes at blive formindsket i betragtelig grad, mens miljøet udsættes for en stigende belastning, og hvor optimal udnyttelse af affaldsressourcer synes afgørende for fremtiden. Resultaterne vil i sidste ende være med til at skubbe udviklingen på tekstilområdet i den rigtige retning i forhold til at skabe en væsentlig mere bæredygtig industri, der i øjeblikket er estimeret til at være blandt verdens mest forurenende industrier.
Værdimæssigt er der på lang sigt vinding for alle involverede parter, samt de der blot er passive modtagere af produkter produceret af tekstilbranchen.
Omkostningerne vil for både miljø, virksomheder og i sidste ende også slutforbrugeren være mindre, mens gevinsten vil være større.
Svend-Erik Nissen
Senior konsulent, cirkulær økonomi og bæredygtighed
Tlf. 9616 6203
Mobil: 4081 0431
svend-erik@ldcluster.com
Frank Engelbrecht
Projektleder, cirkulær økonomi
Tlf. 9616 6204
Mobil: 2174 0020
frank@ldcluster.com
LinkedIn
Dokumentation
Markedet har brug for dokumentation og Advance Nonwoven vil fremadrettet i projektet sørge for dokumentation af følgende:
• Modtagerenhedens tekniske opbygning /kravsspecifikation, således dog at forretningsmæssige hemmeligheder ikke offentliggøres
• Om anvendelse af spinnerenheder via Advance Nonwovens test er mulig, således at de lange fibre kan bruges til tråde/garn
• Sikring af at så lange fibre som muligt de lange fibre kommer uforkortede gennem anlægget.