Energihøst
Virksomheder indenfor relaterede beklædningsområder som arbejdstøj og outdoor equipment søger også løsninger på energihøst i tøj. Det der imidlertid holder virksomhederne tilbage fra at gå videre med dette er manglen på eksempler på løsninger, der både er effektive, stabile og komfort mæssigt og æstetisk velintegrerede i tekstilet.
Formålet er at give de danske virksomheder en basis for at igangsætte udvikling af beklædning med integreret energihøst. I projektet vil parterne arbejde sammen om at udvikle en demonstrator på en solcellebaseret energihøstløsning til arbejdstøj /outdoor equipment, som møder så mange som muligt af de nævnte krav.
Status 2014
I øjeblikket er man ved at teste og finde løsninger, der både forener de krav og behov fra de deltagende virksomheder og de elektroniske komponenter og samtidig tager forbehold for slid og vask af tekstilerne, elektronikken skal indgå i. Den rette solcelleløsning er fundet, og fremadrettet skal der udvikles en prototype, som demonstrerer integration i en given beklædning. Et demonstrationseksempel vil blive lanceret i midten af 2014.
Hanne Troels Jensen
Videncenterchef VIA University College, TEKO
E-mail: HTJ@viauc.dk
Telefon: 87550547
Artikler om Tekstiler der redder liv
Poul Erik Jørgensen og Flemming Binderup Gammelgaard har skrevet en artikel i antologien:
Velfærds Innovation – i og med praksis, VIA 2013.
Du kan læse artiklen “Tekstiler der redder liv”
Læs også artiklen “Tøj der redder liv” af Søren Munck Terkelsen