Whocopied.me protects this content

Up-cycling af genbrugsfibre

Up-cycling af genbrugsmaterialer; tekstilfibre og genbrugsplast.

Status på projektet

Projektet er afsluttet. Der er gennemført litteraturstudier, design af model, besøg hos mulige leverandører samt konstrueret en 3D-printet skalamodel.

Derefter er der gennemført forsøg med form/varmepresning af en række fiber/plastmix-måtter. Forsøgene har været særdeles succesfulde. Det bedste produktresultat blev frembragt på basis af uldfibre, men også fibre fra indsamlede jeans var lovende. Disse produkter har en maksimal densitet på 1200 kg m3 hvormed de i både vægt og udseende minder om linoleum.

I samarbejde med møbelsnedker-lærlinge fra Københavns Tekniske Skole er der gennemført en bearbejdnings-workshop, hvor der blev gennemført forsøg med bl.a. fræsning. Dette er yderst relevant i relation til en evt. anvendelse i møbelindustrien. Virksomheden Klaus Samsøe har præsenteret projektets resultater for en række meget betydningsfulde virksomheder i møbelbranchen i både Danmark og Sverige.

Projektets formål

Formålet med projektet er at vise, hvorvidt det er mulig at udnytte den store fiberressource der er i tekstilindustrien i form af usolgt tøj til at fremstille møbelkomponenter, isoleringsmateriale etc. Der er i projektet gennemført forsøg med formning af fibermåtter hos en ekstern partner og efterfølgende i laboratoriet presset plader i en konventionel varmepresse.

Der bliver pt. udarbejdet tekniske tegninger til en lille møbelkomponent, hvorudfra der skal laves et formværktøj. Disse fremstilles normalt i aluminium, hvilket er en kostbar øvelse. Vi vil i dette projekt forsøge fremstille formen i beton ved hjælp af en form udfræset med robot i polystyrenplade.

Udvikling af protottyper og mulighed for opskalering

Status oktober 2013: Man har arbejdet med en række forskellige affaldsressourcer fra indsamlede tekstiler og genbrugsplast, og er lykkedes med at fremstille nogle særdeles robuste materialer. Der skal udføres forsøg med overfladebehandling, limning samt brandbarhed. Lige nu forsøger man at finde samarbejdspartnere med henblik på at sætte konkrete produkter i produktion.

Der blev fremvist prototyper på messen Building Green i Forum, København 9-10. oktober.

I projektet vil der senere indgå forsøg med variation af de tekstile materialer og den indgående plastkomponent. På de billeder ses fibermaterialer og en formet måtte og presset plade. Der er anvendt fibre fra jeans og genbrugsplast i form af polyethylen

Thomas Mark Venås
Ph.D., forstkandidat, Teknologisk Institut
Email: thv@teknologisk.dk
Telefon: +45 72 20 23 29

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: