Whocopied.me protects this content

READY

Tekstilbranchens transformation – en mere bæredygtig fremtid

Press for English version

Mød READY på LOOP

 

Når årets cirkulære messe, LOOP, slår dørene op på Lokomotivværkstedet i København den 24. og 25. april, kan du møde READY på stand nummer 041.

Når du lægger vejen forbi READY kan du blive klogere på, hvordan 13 aktører fra tekstilbranchen med støtte fra Innovationsfonden arbejder sammen om at finde løsninger, der skal understøtte tekstilbranchens transformation mod en mere bæredygtig fremtid.

Forskellige partnere i READY viser og fortæller, hvordan tekstiler kan genanvendes, og hvad det kræver at give tekstiler både lang levetid og nyt liv.

LOOP er åben den 24. og 25. april fra klokken 9 til 16. Der er gratis adgang.

Om  READY

Nyt forskningsprojekt skal gøre Danmark førende indenfor bæredygtig tekstilproduktion

Outsourcingen af produktionen i den danske tekstilbranche medførte et stort videnstab. Med 17,5 millioner kroner fra Innovationsfonden skal Projekt READY skaffe ny viden om bæredygtig tekstilproduktion og give Danmark en global førerposition på området.

Lige nu sætter kommunerne fart under indsamlingen af brugte tekstiler i alle danske husstande. Men viden og kompetencer til at genanvende tekstilerne på den mest ansvarlige måde mangler – ikke kun i Danmark men også i resten af verden.

Innovationsfonden har derfor investeret 17,5 millioner kroner i forskningsprojektet READY, der har som hovedformål at frembringe ny viden om, hvordan brugte tekstiler kan genanvendes til nye med lang levetid, samt hvordan ny produktionsteknologi kan sikre ansvarlighed i alle led af tekstilproduktionen. Projektet er ledet af Forskningscenter for kreative erhverv og professioner ved VIA University College.

”Vi ved ikke nok om, hvordan vi med nye teknologier kan genanvende tekstil til nye tekstiler og skabe bæredygtige produktionsmetoder. Det skal vi finde ud af, og vi har travlt, for EU er på vej med en ny lovgivning på området, som stort set ingen på nuværende tidspunkt kan leve op til,” fortæller Poul-Erik Jørgensen, der er forsknings- og udviklingsleder i Center for kreative erhverv og professioner og ansvarlig for READY.

Hele værdikæden bliver videreudviklet

Udover at indsamle viden og metoder vil forskerne også undersøge, hvordan lokalt producerede fibre, fx hamp, kan indgå i nye tekstiler. I dag bliver hamp forarbejdet i Italien, men sådan skal fremtiden ikke nødvendigvis være, fastslår Poul-Erik Jørgensen:

”Som en del af READY etablerer vi R&D Factory på VIAs campus i Herning. Det skal gøre os i stand til at udvikle og afprøve nye og optimerede produktionsmetoder og samtidig udvikle og teste prototyper af nye fibre, garner og metervarer, som industrien efterfølgende kan skalere op – både i Danmark og i udlandet.”

Forskergruppen skal også udvikle nye designs, som er både bæredygtige og har lang levetid, og endelig kommer forskerne til at udvikle nye cirkulære forretningsstrategier- og modeller. Hele værdikæden indenfor tekstilproduktion er altså tænkt ind i projekt READY.

VIA University College er lead på projektet, der også har Teknologisk Institut, Lifestyle & Design Cluster, Kunstakademiet, SDU og Aalborg Universitet som samarbejdspartnere. Derudover deltager følgende virksomheder i projektet: Bestseller, Kvadrat, Nybo Workwear, Sontex Tekstil, Kjellerup Væveri, HAACK Recycling samt Textile Change.

Alle parter bidrager økonomisk til Projekt READY, så det samlede budget når op på 29,5 mio. kroner.

Kontakt
Forskningsleder Poul-Erik Jørgensen, Forskningscenter for kreative erhverv og professioner, VIA University College

mobil: 8755 0546 – mail: pejo@via.dk

Finansieret af

Tekstilindustrien i Danmark har været en milliardstor vækstmotor i 70 år, men branchen står overfor en transformation, for fremtiden kalder på mere bæredygtighed gennem hele værdikæden.  Det kræver ny viden, bedre infrastruktur og tekniske faciliteter at udvikle og teste nye løsninger og materialer, og derfor er en række partnere gået sammen i forskningsprojektet READY.

Målet med READY er at udvikle viden og supportere skalerbare løsningsforslag, der kan gøre tekstilindustrien i stand til at modne genanvendte og lokale råmaterialer samt nye fibre i et cirkulært loop, så flere produkter får længere holdbarhed, bedre brugskvaliteter, er genanvendelige og fri for farlige stoffer.

Som en del af projektet bliver der opført en R&C Factory på VIA University College i Herning. Her vil forsknings- og udviklingsarbejdet komme til at foregå i tæt samarbejde med projektpartnerne.

Ambitionen bag READY er at styrke innovations- og konkurrencekraften, så både store og små tekstilvirksomheder gennem optimerede produktionsmetoder, nye tekstiler, teknologier, designstrategier og cirkulære forretningsmodeller kan indfri deres vækstpotentiale.

Innovationsfonden har investeret 17,5 millioner kroner i READY, mens de deltagende partnere tilsammen bidrager med 12 mio. kroner. Forskningscenter for kreative erhverv og professioner ved VIA University College er lead på projektet, der derudover har Teknologisk Institut, Lifestyle & Design Cluster, Kunstakademiet, SDU, Aalborg Universitet, BESTSELLER, Kvadrat, Nybo Workwear, Sontex Tekstil, Kjellerup Væveri, HAACK Recycling samt Textile Change som samarbejdspartnere.

Kontakt
Forskningsleder Poul-Erik Jørgensen,

Forskningscenter for kreative erhverv og professioner, VIA University College

mobil: 8755 0546,

mail: pejo@via.dk

Partnere i projektet er NYBO WORKWEAR, BESTSELLER, KVADRAT, Kjellerup Væveri, SONTEX, Textile Change, HAACK Recycling og vidensinstitutionerne

VIA University College,  Dansk Teknologisk Institut, Lifestyle & Design Cluster,  Det Kongelige Akademi, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

 

Projektet er finansieret af Innovationsfonden

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com