Den store Kina-guide og video med Dea Kudibal
Forleden var Lifestyle & Design Cluster vært for et seminar om det kinesiske marked, hvordan man som dansk virksomhed entrerer det enorme marked og ikke mindst hvilke udfordringer, der kan være forbundet med netop dette.
Seminaret var et af mange del-elementer i projektet ved navn MidtNet Kina, som vi er partnere i. Projektet går i al enkelthed ud på at hjælpe danske aktører ind på det kinesiske marked.
Som et led i den proces har vi fået Kina-ekspert og uafhængig forretningsrådgiver Jacob Johansen til at udarbejde en uddybende rapport, der giver en, i vores optik, nyttig introduktion til det kinesiske marked, “do’s and don’ts” og flere andre nyttige råd. Den finder du herunder.
Guide til det kinesiske marked for danske virksomheder inden for de kreative erhverv, IKT og turisme
Samtidig havde vi allieret os med modedesigner og CEO Dea Kudibal fra modebrandet af samme navn. Hun har personligt taget favntag med de kinesiske kræfter, da hun for tre år flyttede til Shanghai for at åbne Dea Kudibal-butikker i Kina.
Det er en succes-historie, men som Dea Kudibal fortæller i videoen, så kan succes i Kina komme af kringlede omveje, da alt er anderledes end i Danmark. Hun byder desuden ind med gode råd og tips til danske virksomheder, der overvejer Kina som eksport-marked.
Du kan se videoen med Dea Kudibal LIGE HER