Whocopied.me protects this content
 H9A0073 Optimized

Sylab del af socioøkonomiske tiltag i Region Midtjylland

Innovatorium i Birk danner rammerne for konference – hvordan får vi alle med?

Hvordan giver vi borgere fra socialt belastede områder større tilknytning til lokale virksomheder? Hvordan skaber vi jobmuligheder for unge autister og hvordan kan vi udarbejde en anderledes beskæftigelsesindsats overfor krigsveteraner? Dette er blot nogle af de spørgsmål, der stilles og gives svar på til en konference, der samler beskæftigelsesprojekter fra hele region Midtjylland.

Direktører, projektledere og virksomhedskonsulenter samles på tirsdag til en konference kaldet Læringsrum. For det er nemlig, hvad formålet er med konferencen – at skabe et rum for læring. Et læringsrum, der skal gøre os klogere på, hvordan vi bedst får forskellige målgrupper med forskellige udfordringer med ind på arbejdsmarkedet. Læringsrum er en midtvejskonference søsat af Rummelig imidt, som er navnet på et projekt, der siden 2015 har arbejdet for at få folk på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job i region midtjylland. Metoden består i at udvikle innovative aktiviteter, der skal nytænke de indsatser, som tilbydes til forskellige målgrupper. Aktiviteterne udvikles i samarbejde med fx kommuner, fagforeninger eller andre aktører. Tid er gået. Erfaringer er gjort. Resultater begynder at ses og det er netop den viden, der skal videreformidles og deles mellem aktører på beskæftigelsesområdet til Læringsrum.

To projekter fra Herning-området
Rummelig imidt har samarbejdspartnere over hele region Midtjylland, der til Læringsrum præsenterer deres aktiviteter. Her er også Herning området repræsenteret med hele to aktiviteter. Co-Creation Gullestrup, samt et inklusionsforløb hos systuen Sylab. Herning kommune oplevede en ekstra udfordring i at få borgere fra Gullestrup i arbejde, da området er socialt belastet med mange borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Det blev til et samarbejde med Rummelig imidt omkring Co-Creation Gullestrup, der skal skabe sammenhold og tilknytning til de lokale virksomheder. Projektet skal afprøve om man gennem nye relationer, forankret i lokalområdet, kan få borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Co-Creation Gullestrup er blot en af de projekter, der præsenterer deres erfaringer og arbejde til Læringsrum. 12 aktiviteter deltager på dagen og aktiviteterne arbejder med vidt forskellige målgrupper. Alt fra unge autister, psykisk sårbare, døve og hørehæmmede samt voksne kontanthjælpsmodtagere. Læringsrum finder sted 24. april fra kl. 12-16.

Se invitationen på linket herunder:

Pressemeddelelse Læringsrum

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: