Whocopied.me protects this content

Circular Textile Village 2023

I et samarbejde med Miljøministeriet og omkring 30 udstillere etablerer vi i Lifestyle & Design Cluster vores egen ‘Circular Textile Village’ på Loop Forum d. 26. og 27. april 2023. 

Om Circular Textile Village

Udstillingen Circular Textile Village satte over to dage fokus på cirkulære produkter, eksperimenter eller løsninger hos danske virksomheder og andre aktører i tekstilets værdikæde. Vi havde mange besøgende, spændende talks, godt netværk og tilmed ministerbesøg fra både den danske miljøminister og den kenyanske.

Formålet med at skabe en vidensdelingsplatform for virksomheders arbejde med den cirkulære agenda blev til fulde udlevet. Udstillingen illustrerede værdikæden og åbnede for gode eksempler på enkelte produkter, symbiosesamarbejder mellem virksomheder.

Vi havde en række velbesøgte guidede ture, hvor interesserede i mindre hold kom rundt og hørte hver enkelt udstillers pitch.

Ud over selve udstillingen arrangerede vi en række talks, både på hovedscenen og på vores egen scene i “landsbyen”.

Se videoerne ved siden, hvor virksomhederne Rodinia Generation og Hansen Textiles på førstedagen, mens Nybo Workwear og UFF Humana fortæller om deres udbytte. CEO i Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen runder udstillingen af.

IMG 0896
IMG_0896
IMG_6236
Image00016
IMG_1950
IMG_0933
IMG_0947
IMG_0991
IMG_1125
IMG_1989
IMG_2018
Maria Glæsel
Tilskuere (1)
Image00009
LihnMa Bessing
Mette Dalsgaard (2)
IMG 0896 IMG 6236 Image00016 IMG 1950 IMG 0933 IMG 0947 IMG 0991 IMG 1125 IMG 1989 IMG 2018 Maria Glæsel Tilskuere (1) Image00009 LihnMa Bessing Mette Dalsgaard (2)

Onsdag d. 26. april 2023

Cirkulære tekstiludbud: Fra udfordringer til muligheder

kl. 10.00-10.45

De offentlige aktører står for en stor del af Danmarks samlede tekstilindkøb, og er allerede i gang med at sætte krav til klima og miljø. Men hvad med cirkularitet. Vi ser på hvilke muligheder der er indenfor udbudsmarkedet for at understøtte cirkulære forretningsmodeller, men også hvilke udfordringer dette har.

Udbudskonsulent Pia Blak, Høje Taastrup Kommune, chefkonsulent Rikke Dreyer, Miljømærkning Danmark og formand for Miljøministeriets Forum for Bæredygtige Indkøb, CSR-chef Christina Saxkjær, Elis Denmark og professor Arne Remmen, Aalborg Universitet.

Guidet rundvisning i udstillingen Circular Textile Village

kl. 12.30-14.00

Kom med på en guidet rundvisning og mød udstillerne, der står klar til at pitche deres cirkulære løsning for dig.

Når kemien spænder ben for cirkulariteten

kl. 14.00-14.45

Der er kemi i alt, og i disse år finder vi flere og flere skadelige stoffer i den moderne verden omkring os. Tekstiler er desværre ingen undtagelse, og det giver nogle spændende udfordringer for en omstilling til cirkulær økonomi. Vi kigger på problemstillingerne med kemi i tekstiler, potentielt divergerende politikker samt konkrete virksomhedscases der arbejder for at løse nogle af problemerne.

Debatten modereres af Lifestyle & Design Cluster.

Funktionsleder Grete Lottrup Lotus, Miljøstyrelsen Kemikalier, miljø- og bæredygtighedschef Jette Lindgaard, DM&T, Business manager Johny Rodam, Teknologisk Institut, Head of Design Sophie Schandorff, Pelechecoco og Lone Ditmer, Marketing Manager & Sustainable Business Development, Dansk Wilton.

Torsdag d. 27. april 2023

Forebyggelse som forretningsmodel

Kl. 10.00-10.45

Kan vi tjene penge på at reducere forbruget? Ifølge affaldshierarkiet kommer forebyggelse før vi overhovedet skal overveje genbrug og genanvendelse, men hvordan fungerer det som forretningsmodel? Det er svært at tjene penge på at lave mindre. Og hvem har egentlig ansvaret for at forbruget, produktionen og derved spildet sættes ned? Det snakker vi med forskellige aktører om, og udforsker virksomheder der tænker reduktion ind.

Debatten modereres af Lifestyle & Design Cluster.

Fuldmægtig Louise Munkholm Miljøstyrelsen Cirkulær Økonomi & Affald, Ph.d. stipendiat Mette Dalsgaard Nielsen, Det Kongelige Akademi, CEO & founder Linh Ma Bessing, Conscious Warrior, adfærdsanalytiker Mikael Bellers Madsen, Concito.

Guidet rundvisning i udstillingen Circular Textile Village

Kl. 12.30-14.00

Kom med på en guidet rundvisning og mød udstillerne, der står klar til at pitche deres cirkulære løsning for dig.

En cirkulær fremtid for tekstilindustrien (Main Stage)

Kl. 13.00-13.30

Vi ser ind i en fremtid, hvor kravene til tekstiler vil stige enormt, og det skal alle, der arbejder med tekstilprodukter, forberede sig på. Vi sætter rammerne for den nye virkelighed og dykker ned i nogle af de specifikke krav, der kommer til at påvirke danske og europæiske tekstilproducenter og aktører. Vi diskuterer også, hvad dette vil betyde for virksomheder og organisationer med hensyn til ressourcer og færdigheder.

Emner: EU’s tekstilstrategi, herunder især Eco-design kriterier; Indsamling af tekstilaffald og fremtidige krav til tekstilaffald; Krav til gennemsigtighed og anti-greenwashing-foranstaltninger; Overordnede klimakrav, herunder krav til indberetning.

Lars  Fogh Mortensen, Consumption, Products and Plastics Expert EEA (European Environment Agency), Maria Glæsel, chairperson in the voluntary sector collaboration on textile and CEO & partner, Aiayu, and Betina Simonsen, CEO, Lifestyle & Design Cluster.

Tekstilaffald: Når resten bliver en udfordring

Kl. 14.00-14.45

Når danske kommuner fra sommeren 2023 skal i gang med at indsamle tekstilaffald fra borgerne, vil der potentielt opstå en kæmpe fraktion af ”rester” som ikke har særlig stor praktisk eller økonomisk værdi. Hvad gør vi med denne del af tekstilaffaldet, som både er miljømæssigt forsvarligt og etisk. Vi snakker om nogle af de absolut værste løsninger, dem der er til debat, og de få gode der er ved at springe op.

Debatten modereres af Lifestyle & Design Cluster.

Consumption, Products and Plastics Expert Lars  Fogh Mortensen, EEA (European Environment Agency, kommunikationschef Niels Toftegaard , Dansk Affaldsforening, CEO Rikke Bech, New Retex, fuldmægtig Marie Louise Rementorp, Miljøstyrelsen MUDP sekretariatet, Designer MA I Assistant Teaching Professor, Mette-Julie Bundgaard Nielsen, Lab for Design & Sustainability, Designskolen Kolding,

Velkommen til udstillingen ”Circular Textile Village” hvor du vil møde 30+ indbyggere fra hele den tekstile værdikæde.

De tre bydele i udstillingen er Reduce, Reuse og Recycle. Du finder velkendte og nye cirkulære forretningsmodeller og produkter præsenterede af danske virksomheder og organisationer. Du kan udforske alt fra indsamling og sorterings teknologier til forbedrede produkter og designs der udnytter tekstilaffald.

Amalie Ege

Amolia

Tekstilsortering

Dansk Wilton

Kentaur

Rodinia Generation

Conscious Warrior

GMAF – Circular Medico

Hansen Textile

HAACK Recycling

Hviid Hviid

Krusevask

MUDP Sekretariatet

Målbar

Måtteskift

Newretex

Nybo Workwear

OUR SHIFT

POGI – Grønne indkøb

CarpetZero

Textile Pioneers

Thors Design

Trasborg

UFF Humana

Xplor

ECO-Label

Det Nordiske Tekstilsamarbejde

Frank Engelbrecht
Projektleder
Tlf. 9616 6201
Mobil: 2174 0020
frank@ldcluster.com

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com

Sylab
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 7190 8922
E-mail: sylab@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 74
1260 København
Tlf.: +45 2074 7683
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: