Lifestyle & Design Cluster indgår i nyt projekt med partnere i både Norge og Sverige om at styrke og udvikle små kunsthåndværker-virksomheder. Projektet hedder Craft Go og har fået støtte fra Den Europæiske Regionale Udviklingsfond gennem Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak- programmet.
Der er i øjeblikket lukket for ansøgninger.
Følg med i nyhedsbrevet, hvor vi annoncerer, når vi åbner for ansøgninger til runde 2.
CRAFT GO tager udgangspunkt i virksomhedsudvikling, innovation og kulturhistorie. Lifestyle & Design Cluster indgår som partner i projektet.
I projektet kommer Lifestyle & Design Cluster til at samarbejde med Regionsmuseet Kristianstad, Krinova Inkubator og Science Park, Kristianstad – begge fra Sverige og med Norges Vel i Oslo, Norge.
Forretningsudvikling
Målet er, at projektet skal give mikro-virksomheder inden for design og traditionelle håndværk støtte og værktøjer til at drive mere lønsomme virksomheder og med projektet skabe vækst i mindre virksomheder, der arbejder med traditionshåndværk.
Holde liv i gamle håndværk
Dette skal bl.a. gøres ved at hjælpe virksomhederne med at blive bedre til at drive virksomhed, men også ved at lære dem at bruge kulturhistorien aktivt i deres produktudvikling og markedsføring. Vi håber gennem projektet på at skabe grobund for, at flere kan leve af at udøve traditionelle håndværk.
Nye produkter og nye forretningsmodeller
Lifestyle & Design Cluster skal blandt bidrage med værktøjer og metoder og facilitere udviklingsforløb, ligesom vi vil stå for behovsanalyser og evalueringer.
Projektet
Craft Go blev skudt i gang 1. januar 2020 og løber frem til 31. september 2022. Projektet blev til på baggrund af en forundersøgelse som Den Gamle By, Krinova og Regionsmuseet Kristianstad foretog i 2019. I Craft Go bliver der mulighed for at minimum 30 danske kunsthåndværkervirksomheder kan deltage og få skærpet forretningsmodellen, få nye samarbejdspartnere og styrket sit internationale netværk.
Deltagere på forløb 1:
BeeBowen, FLID, Genfærd, Gitte Bjørn, Højgaard Ceramics, Keshi, Letsleather, Nice Project, Nina Ekman, Stenbroen, Vitreus, Woodcraft by Jonas Als
Aktiviteter, informationer om ansøgning mm. vil blive offentliggjort i vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her


Projektnavn: Craft Go
Lead Partner: Regionmuseet Kristianstad
Partnere: Krinova Incubator & Science Park Kristianstad SE, Lifestyle & Design Cluster, DK, Norges Vel, Oslo N.
Indsatsområde: Jobskabelse / iværksætteri
Periode: Jan 2020 – sep 2022
Ved kommentarer eller spørgsmål kontakt Lifestyle & Design Clusters projektleder
Joan Knudsen
Mail: joan@ldcluster.com
Telf: +45 9616 6202