Whocopied.me protects this content
BBKonf

Bæredygtig Business-programmet uddanner grønne konsulenter

BBKonf

26 forretningsrådgivere og konsulenter har netop gennemgået et kompetenceudviklingsforløb for at blive stærkere på at vejlede kunder mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid for deres virksomhed – og ikke mindst kloden.

– I det store, fælles billede er vi alle sammen på den.

Således indledte projektleder Henriette Melchiorsen slutkonferencen i Bæredygtig Business, hvor i alt 26 rådgivere har fået ekspertsparring og coaching på, hvordan de bliver bedre til at kompetenceudvikle virksomheder i retning af en grøn omstilling og højere grad af bæredygtighed. I alt deltog 55 deltagere i slutkonferencen.

For der er brug for virksomheder, der tænker i grønne baner i fremtiden. Og derfor er der også brug for rådgivere og konsulenter, der kan hjælpe virksomhederne videre i omstillingen. Gerne i forhold til også at tænke mere i cirkulær økonomi fremfor den lineære økonomi.

– Den lineære økonomi vil før eller siden dø. Om ikke andet når vi løber tør for ressourcer. Og det gør vi, hvis vi fortsætter ad den vej, vi er på vej ad i den industrialiserede verden. I øjeblikket låner vi jorden fra kommende generationer, der dermed får en jord i ringere forfatning end de burde. Med strategisk tænkning i design- og forretningsmodeller, deleøkonomi, bæredygtighed og grøn omstilling kan disse konsulenter bringe virksomheder videre i den omstilling, sagde Henriette Melchiorsen.

Udfordringer på flere fronter
Virksomheden Gonge var en af i alt seks casevirksomheder, som stillede deres udfordringer og problemstillinger til rådighed for de 26 konsulenter.

Gonge producerer motorisk udviklende legetøjsprodukter til børn – og især til institutioner, skoler og lignende, hvor børn tilbringer meget tid.

– Vi faciliterer børns leg. Det ønsker vi også at gøre i fremtiden. Derfor har vi også meldt os til Bæredygtig Business, hvor konsulenterne har forsøgt at hjælpe os til en mere bæredygtig fremtid for Gonge. Med færre ressourcer i fremtiden er det vigtigt for os, at vi også på den længere bane har en forretningsmodel, der er tidssvarende, forklarede Henrik Gonge, der er Product and Brand Strategy Manager hos Gonge.

Rigtig meget af Gonges produktion foregår i Kina og produceres i plast. Det betyder, at virksomheden står over for mere end bare én udfordring. For mens kravene til genanvendt plast, især med børn som de primære forbrugere af det endelige produkt, bliver højere, så bliver der også færre råmaterialer at gøre godt med.

Derfor deltog Gonge.

– Vi tjener penge på den lineære model, men i fremtiden er det tvivlsomt om denne model holder. Derfor har vi nydt rigtig godt af at have fire konsulenter med hver deres baggrund, der bød ind med hver deres ekspertise, sagde Henrik Gonge med henvisning til de fire konsulenter, der bestod af en journalist, en strategisk konsulent, en arkitekt og en designingeniør.

Alle med en spirende konsulentforretning som selvstændig, hvori de gennem Bæredygtig Business har ambitionerne om at tage hul på optjeningen af diverse kompetencer, der kan styrke dem og deres brand udi at rådgive om en grøn omstilling og en mere profitabel og succesrig forretning i fremtiden – både for dem selv og for kunderne.

Noget af det, Gonge som virksomhed nød godt af, var, at konsulenterne ikke var bange for at bryde med det konventionelle setup for hele casen med at hjælpe Gonge videre. Intet var forbudt, og der blev stillet udfordringer op – selv for det, der i forvejen var udfordringer.

– Det er sundt for os som virksomhed at blive udfordret på så mange forskellige fronter med så mange forskellige kompetencer. Det brede spænd i konsulenternes kompetencer gav os et helt nyt perspektiv at anskue vores forretning fra, der med stor sandsynlighed vil ændre sig markant de kommende år, forklarede Henrik Gonge

Konsulenter på træningslejr
For konsulenternes vedkommende var der tale om et kompetenceudviklende forløb, der både skulle skærpe dem omgående men også på den længere bane.

Af samme årsag har de været i træningslejr. De mange konsulenter blev nemlig sendt på internat af tre omgange, hvor forskellige forskere og undervisere med forskellige kompetencer var koblet på.

Der var bred enighed hos konsulenterne om, at det havde været givende. For flere af dem havde det sågar inspireret til at lægge deres forretning om mod at udvikle flere virksomheder i en mere bæredygtig retning, der blandt andet går på den grønne omstilling.

Danmark er godt med på bæredygtighed
Det er langt fra tilfældigt, at Bæredygtige Business-konceptet går godt i Danmark.

– I en tid, hvor vi ser nationer, der lukker sig om sig selv, så kan vi trods alt blive enige om én ting; vi er fælles om jordkloden. Som det allermindste. Derfor er vi nødt til at ændre på vores forbrug, og der er vi fint med i Danmark. Men der er stadig en masse ting, vi kan gøre. Det er også derfor, vi har brug for konsulenter, der dygtiggør sig på de bæredygtige områder. Der er intet quick fix eller løsning, der fungerer for alle virksomheder, siger hun.

Samtidig er det vigtigt, at virksomheder og deres ledelse forstår, at der kan være en god forretningsmodel gemt i bæredygtigheden.

– Virksomheder skal kunne se guleroden i at omlægge til en mere bæredygtig forretningsmodel. Der skal være økonomisk, miljømæssigt og imagemæssigt incitament til at tage springet. Eller synes investeringen for stor for virksomheden, siger Henriette Melchiorsen.

Bæredygtig Business er et samarbejde mellem Service Platform, Lifestyle & Design Cluster, InnoBYG og Inbiom.

BBlogoer

 

 

  

 

 

 

  

 

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: