Rethink Business dag og kickoff workshop om cirkulær økonomi
Rethink Business, der har til formål at sætte gang i accelerationen af cirkulær økonomi i små og mellemstore virksomheder og kommuner i Danmark, afholdte d.15.11. et åbent formiddagsseminar hos Lifestyle & Design Cluster i Herning om erfaringerne fra de to tidligere Rethink Business projekter, som også har haft Lifestyle & Design Cluster som operatør.
Dette arrangement var åbent for offentligheden og bød bl.a. på indlæg af virksomhederne Magnus Olesen og refurb samt en paneldebat med indlægsholderne, Annette Hastrup fra Vugge til Vugge Danmark samt Hanne Juel fra Vækstforum i Region Midtjylland. Debatten blev faciliteret af Henriette Melchiorsen fra Lifestyle & Design Clusters operatørteam.
Se eller gense præsentationerne fra Peter Hove (refurb), Annette Hastrup (Vugge til Vugge Danmark)og Henriette Melchiorsen (Lifestyle & Design Cluster) her.
Læs mere om Rethink Business 1: Join the Circular Revolution og Rethink Business 2: Design for Disassembly
Om eftermiddagen samme dag var der kickoff-workshop for det nye og tredje i rækken af Rethink Business-projekter (Fokuseret Værdikædesamarbejde – Design for optimal ressourceanvendelse) med deltagelse af følgende 16 nye virksomheder i projektet: Abrella, Bollerup Jensen, Brdr. Kjeldahl, Clic. COMBI THERM, ENKL, Furnipart, Gran Living, Horn Bordplader, International Furniture, Komproment, Linatech, Nordisk Tang, Thortrans, Victor Energy Aps og Viking Wind.
Lifestyle & Design Cluster er operatør for alle tre Rethink Business projekter. Projektet er finansieret af Væsktforum under Region Midtjylland samt EUs Fond for Regional Udvikling.