Ny e-bog om de 10 vigtigste digitale forbrugertrends – Se den her
Service Platform nedsatte i starten af 2014 en tænketank for digitale forbrugertrends, som havde til opgave at udvælge 10 vigtige digitale forbrugertrends. Det skulle ikke være 10 nye forbrugertrends, ingen før havde hørt om. Det skulle i stedet være de top 10 trends, som detailbranchen bør kende til, når man skal tænke strategi i et digitalt marked 5 år frem.
I løbet af foråret har tænketanken bag udvælgelsen af de 10 trends har afholdt en række møder i foråret under værtsskab af Dansk Erhverv. Resultatet af deres møder er en samlet e-publikation, som beskriver de 10 trends og understøtter dem med cases.
Om Tænketanken
Tænketanken for digitale forbrugertrends er nedsat med en ligelig fordeling af eksperter med fokus på forbrugertrends og teknologi. Gruppen af medlemmer berører tendenser der er såvel teknologidrevne, som kulturelle eller demografiske. Men perspektivet er altid set i.f.t. betydningen for den digitale salgsplatform.
Tænketanken for digitale forbrugertrends er en af etail- /retail-aktiviteterne under Service Platform, som Development Centre UMT er ansvarlig for.
Deltagere
- Charlotte Raaby Jacobsen. Forbruger psykologi-specialist hos Force Technology.
- Esben Hardenberg. Freelancer og dybt involveret i fremtidens betalingsformer og forretningsmodeller.
- Carsten Bech. Forskningschef ved Instituttet for fremtidsforskning.
- Vanessa Carpenter. Innovationsagent hos DELTA.
- Kristian Krämer. Forsknings- og innovationsspecialist på Alexandra Instituttet.
- Anne Thomas. Trendforsker og projektleder, Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning.