SYLAB åbnet med ministerdeltagelse
Lifestyle & Design Clusters SYLAB åbnede i dag i lokalerne hos Claire Group i Ikast under stor festlighed for de mange fremmødte fra mode- og tekstil-branchen, partnerne fra Robo Cluster, Innovationsnetværket for Produktion (Inno-Pro) samt VIA Design, de ti iværksættere og øvrige specielt inviterede.
Til stede var både uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs og borgmester for Ikast-Brande Kommune Carsten Kissmeyer, som sammen med initiativtagerne til SYLAB, direktør Nikolaj Hust fra Claire Group og direktør Betina Simonsen fra Lifestyle & Design Cluster, alle holdt personlige og vedkommende taler om SYLAB projektets opståen og mulighederne for tekstilproduktionens comeback til Midtjylland – især til glæde for de mange små iværksættere, designere og andre med behov for små tekstilproduktioner og hurtige kollektionsprøver.
Samtidig blev SYLABs officielle logo, designet af en af iværksætterne fra SYLAB Julie Skall, afsløret ved begivenheden. Selve sy-robotten skal dog også have et navn, så gode forslag modtages og kan sendes til info@ldcluster.com
Læs hele artiklen fra åbningen her
SYLAB har den sidste tid fået megen pressebevågenhed i medierne, læs også mere herunder i et par udvalgte online artikler:
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/syrobot-skal-hive-outsourcede-arbejdspladser-hjem
http://www.retailnews.dk/article/view/252670/robotsystue_abner_i_ikast#.V0Lxj_mLSUk
http://www.wood-supply.dk/article/view/252341/kommer_systuen_hjem_fra_asien#.V0LyJfmLSUk