Bæredygtighed ”Bulgarian Style”
Kvalitet er med til at bære bæredygtighed frem
Vores internationale projektleder Gabriella Constantinou var på besøg hos vores tætte partnerklynge i CLOTH-projektet Bulgarian Fashion Association i Ruse, Bulgarien og Rumænien.
Ifølge næstformand, Dean Manev, Bulgarian Fashion Association er det vigtigt for den bulgarske tekstilindustri at lave tilstrækkeligt overskud for at kunne koncentrere sig om bæredygtighed. Er der ingen profit kan bæredygtighed ikke få lov til at udvikle sig. Produktion bliver i Bulgarien af mange set som bæredygtig, når et brand producerer mindre mængder, da det det kan være med til at fastholde den høje kvalitet på fabrikken.
å snart fabrikken skal producere store mængder, går det ud over kvaliteten i både metervarevalg og finish på beklædningsdelene.
Massive investeringer
Metervarer produceres i Bulgarien kun i begrænset omfang på fabrikker, der typisk er ejet af Italienske virksomheder. Da Bulgarien blev medlem af EU i 2007, blev det et populært land for tekstil-produktion. Og selv om der siden 2007 er blevet investeret meget i moderne teknologi er andet stadig en af de billigste lande i Europa, hvad angår produktion af tøj i høj kvalitet.
På turen var der fokus på besøg hos en række mindre virksomheder, der formåede netop at holde økonomi i at producere i mindre mængder men i høj kvalitet. Enkelte systuer havde mere karakter af skrædderi/håndværk, hvor én syerske syede hele sæt. Flere af systuerne producerede primært for højkvalitet europæiske modebrands.
Store og små fabrikker
Ruse har 150.000 indbyggere med fabrikstørrelser fra 20 mennesker til 1000 ansatte og er en af de fire primære aktive tekstilområder i Bulgarien med hver sit fokusområde som for beklædning, fodtøj og undertøj.
Et andet karakteristika for bulgarske fabrikker er gode faciliteter og udstyr, der gør, at de kan arbejde effektivt og i høj kvalitet. Fabrikker kan eksempelvis bruger solceller som energikilde og finde løsninger på deres produktionsaffald og dermed være med til at gøre produktionen med cirkulær. Men i sidste ende er det brandets ansvar at medvirke til, at selve produktionen kan tage hensyn til at begrænse klimapåvirkningen ved blandt andet at mindske ressourceforbruget.
Cases
Bulammas MTM Fashion producerer menswear som jakkesæt og skjorter. De prioriterer de gode materialer, især ren bomuld og uld fra blandt andet Italian Draco. Derudover handler det om ”made to order” og ”made to measurement” som forretningsmodeller.
Texcycle en af Bulgariens førende sorterings-faciliteter, der arbejder på at omdanne indsamlede brugte tekstiler til genanvendte garner og plader til blandt andet bilindustrien og som akustikplader. Texcycle deltager i flere europæiske udviklingsprojekter.
Gentlemen’s Tailoring skræddersyer jakkesæt og brudekjoler. I Danmark er dette marked ikke stort eller populært blandt almindelige mennesker, men traditionerne med flotte kjoler og jakkesæt dyrkes i mange andre syd- og østeuropæiske lande og er en god økonomisk forretning. Gentlemen’s Tailoring er kendt i Rumænien og har kunder fra hele verdenen på grund af jakkesættenes høje jakkesæt.
Vi besøgte også universitet i Ruse som underviser i digitalisering herunder Virtual Reality, Augmentet Reality og 3D print og havde investeret i avanceret teknologi.
Ønsker du at undersøge produktionsmuligheder I Bulgarien, kan du kontakte repræsentanter for Bulgarian Fashion Association, Chairman Silvia Kabaivanova, tel. +359 898 272 161, e-mail: silvia@bgfa.eu eller Vice Chairman, Dean Manev, tel. +359 896 220 346, e-mail: dean.manev@bgfa.eu
Du kan som virksomhed kontakte Enterprise Europe Network i Ruse, hvis du ønsker et netværk og eksempelvis søger producenter i Ruse Bulgarien. Enterprise Europe Network findes i alle EU-lande, og det er gratis at blive medlem af communitien ved at oprette en profil online for at kunne finde potentiale partner og kunne blive fundet.
Deltagere i turen, der var en del af CXC Cluster Exchange programmet i CLOTH-projektet og Capacity Building Program for klynge-medarbejdere:
- Lili Dreyer, stifter og medejer af Vaer Upcycled
- Anne Maj Nafar, underviser ved Erhvervsakademi Sydvest, Sønderborg,
- SORINTEX, Moldovas tekstil- og modeklynge
- Davitex LTD en moldovisk virksomhed, som specialiserer sig i strikprodukter til blandt andet for tidligt fødte børn og andre med specielle behov.
- Gemini Clothing Limited LTD producerer diverse beklædningsdele.
- Lola Casademunt og The Gender Brand S.L – begge Spanien
- ProEntranse en statslig non-profit organisation fra Moldova, som støtter start-ups i deres udvikling.
- Gemini Clothing Limited LTD, Moldova, der producerer diverse beklædningsdele.
Om Cloth