Whocopied.me protects this content

Branchesynergi kan sende eksport til nye højder

Pressemeddelelse.

Mere end halvdelen af den danske eksport inden for ’Møbler og beklædning’ kan henføres til virksomheder i Region Midtjylland

regionerneNye tal viser positive tendenser for ressourceområdet ’Møbler og beklædning’. Der er en svag stigning i beskæftigelsen, og eksporten nåede i 2011 et rekordhøjt niveau med 45 milliarder kroner, hvoraf virksomhederne i Region Midtjylland eksporterede for 24 milliarder og dermed Regionens 3. største eksporterhverv. Samtidig er iværksætteraktiviteten stigende.

Tallene viser, at både små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har oplevet en pæn eksportfremgang på henholdsvis 18 og 10 % fra 2009 til 2011.

” Det glæder os, at der igen er fremgang i møbel- og beklædningserhvervene. Begge områder er meget vigtige for Region Midtjylland, da de også er så væsentlige eksporterhverv. Fremgangen viser samtidig, at der stadig er et stort potentiale i udvikling af de kreative designerhverv.

Her er det en styrke, at Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, der netop har opnået den fornemme status i EU som guldklynge, har så målrettet fokus på netop disse erhverv,” siger regionsrådsformand Bent Hansen fra Region Midtjylland.

Vigtigt at sikre erhvervslivets dynamik

Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning har hovedkontor i Herning og fodrer små og mellemstore virksomheder med viden om vækst og udvikling. Hernings borgmester Lars Krarup ser med tilfredshed på, at de små og mellemstore virksomheder i hans kommune nu har det bedre efter hårde kriseår.

” Det giver ekstra muskler, at Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning har base her i det midtjyske, hvor der er masser af erfaring og viden, som virksomhederne kan bygge videre på. Erhvervslivet transformeres i disse år, og derfor er det vigtigt at sikre en konstant dynamik og udnytte alt den spændende nye viden, som danske og internationale vidensinstitutioner skaber, så det kan sættes i spil hos de danske virksomheder,” siger Lars Krarup.

Lars Krarup peger samtidig på, at det er vigtigt at skabe synergi mellem de nye designdrevne mikro-virksomheder, som er branchens næste generation, og de større virksomheder med erfaring og viden.

Direktør Betina Simonsen fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning fortæller, at man er meget opmærksom på de to vidt forskellige typer virksomheder og af samme grund har kontor både i Herning og København, så viden og netværk kan knyttes på tværs af landet.

”Vi har ekstrem stor fokus på internationalisering for at understøtte bolig- og beklædningsvirksomhedernes eksport og samarbejdsmuligheder. Det er ofte forskellige aktiviteter, som vi iværksætter i henholdsvis Jylland og København, for vores rolle er at sikre, at branchen bliver endnu stærkere og at viden og erfaringer flyder hurtigt og let frem og tilbage, så virksomhederne kan koncentrere sig om deres kerneydelser – og dermed om at sende den stigende eksportvækst til nye højder,” siger Betina Simonsen.

Læs hele pressemeddelelsen her

FAKTA

Region Midtjylland og Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning har taget temperaturen på ressourceområdet ’Møbler & Beklædning’.

Analysen er lavet af eStatistik.dk og viser blandt andet disse tendenser for møbler, beklædning og de kreative designerhverv:

  • Region Midtjylland har landets højeste specialiseringsgrad hvad angår møbler, beklædning og kreative designerhverv
  • Efter finanskrisen har møbler, beklædning og det kreative designerhverv oplevet en stigende etableringsrate, som i 2011 ligger over niveauet for 2001.
  • Antallet af beskæftigede inden for service er til gengæld steget med 22% fra 2003 til 2012. Tallet synliggør den transformation fra produktionserhverv til handel og service, som er sket på få år.
  • Region Hovedstaden har flest beskæftigede inden for det kreative designerhverv og relativt få beskæftigede inden for fremstilling af møbler og beklædning.
  • Fra 2009 til 2011 har Møbler og beklædning haft en eksportstigning på 22%
  • Virksomhederne i Region Midtjylland er langt mere eksportorienterede end virksomheder i resten af landet. 2.729 virksomheder inden for møbler og beklædning havde eksport i 2011 – mere end hver tredje var registreret i Region Midtjylland.
  • Siden 2009 er antallet af små virksomheder øget i Region Midt, hvorimod antallet af mikrovirksomheder er faldet. Udviklingen er markant anderledes end i perioden 2000-2009, hvor der var fremgang i mikrovirksomheder og tilbagegang i antallet af små og mellemstore.
  • I 2011 blev der etableret 1141 virksomheder inden for møbler, beklædning og det kreative designerhverv. Heraf er ca. 550 etableret i Region Hovedstaden og 255 i Region Midtjylland. Antallet af nyetableringer har for Region Hovedstaden været opadgående siden 2009.

Læs hele analysen fra e-Statistik

Vil du vide mere?

Nærmere oplysninger får hos direktør Betina Simonsen, Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, telefon 29 36 00 90.

Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Netværket fremmer vækst og innovation i bolig- og beklædningsbranchen.

 

 

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: