Whocopied.me protects this content

Knivskarp innovation hos Raadvad

 
Tema: Nye materialer & bæredygtighed
 
Vi husker den vist alle; Raadvad-kniven af rosentræ, som siden 1950´erne har skåret sig igennem danskernes madlavning. Men også klassikere kan trænge til forandring, og derfor er Raadvads populære knivserie relanceret.

cta-pdf-sec

case-radvaad-norr-lrg

Knivserien fra Raadvad er inspireret af nordiske værdier som renhed, æstetik og miljø

Har du som barn kastet frugten fra et lønnetræ op i luften, og begejstret fulgt dets ’vinger’ danne en lille propel, som kunne flyve ganske langt ved vindens hjælp? Den leg er en del af de fleste skandinavers barndomsminder – og nu også en del af deres køkkenudstyr. For skaftet på Raadvads knivserie er lavet af løn, og det gør knivene særligt miljø- og klimavenlige. Træet hentes i Norden, så de tropiske skove ikke belastes.

Udfordringen er dog, at løn ikke er nær så stærkt som tropisk træ, men en materialeworkshop med Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning gjorde det klart for Fiskars Denmarks A/S, som producerer Raadvad, at der alligevel var store muligheder med lønnetræ.

Fat i den lange miljø-ende

”Vi var på jagt efter et miljøvenligt alternativ til de traditionelle Raadvad-knive lavet af rosentræ. Innovationsnetværket præsenterede en række nye materialer; heriblandt modificeret træ fra Kebony®. Kebony® bruger deres produkter til blandt andet facadebeklædning og skibsdæk, som konstant udsættes for sol, vand og vind; belastninger der minder om det store daglige slid på knive,” forklarer Trade Marketing Manager Martin Nørgaard Rasmussen fra Fiskars Denmark, der testede Kebony® og fandt ud af, at det holdt til meget mere end normale trætyper.

Lavthængende frugt blev til livsstilsprodukt

”Det er en fantastisk metode. Man kan sige, at det gør træet mere intelligent, fordi det tilføres nogle nytteværdier, som passer lige ind i tidsånden. Dels vokser løn lige udenfor vores dør, dels er det genanvendeligt, så miljøsamvittigheden er ren for os som producenter og for forbrugerne hjemme i køkkenet,” siger Martin Nørgaard Rasmussen. Han fortæller, at mødet med Innovationsnetværket åbnede virksomhedens øjne for, at her hang en lavthængende frugt, som var lige til at plukke.

”Normalt læner vi os op ad vores leverandørers tekniske innovation, men denne gang drev vi selv hele processen ved at finde et nyt materiale og bruge det til at relancere et ældre produkt. Den form for innovation har vi ikke dyrket så meget tidligere.”

Kniven Norr

Raadvad knivserien fra Fiskars Denmark A/S hedder Norr, som er det svenske ord for ’Nord’. Serien er inspireret af nordiske værdier som renhed, æstetik og miljø og designet af Jacob Leth-Espensen.

Modificering af lønnetræ

Den norske virksomhed Kebony® har udviklet en metode til at modificere lønnetræ, så det bliver stærkere. Man imprægnerer træet i en ovn med bioalkohol fra majsplanter, som er en naturlig alkoholvæske, der derfor ikke belaster miljøet. I processen opvarmes træet, så porerne lukker sig, og ikke kan suge fugt.

Materiale-workshop – noget for jer?

Innovationsnetværket tilbyder materialeworkshops, hvor virksomheder kan få hands on erfaring med nye materialer, som flydende træ, selvrensende byggematerialer og tekstiler, slidstærke tæpper lavet af husholdningsaffald og fine bløde tekstiler lavet af majs- og fyrretræsfibre.

Er du interesseret i at vide mere, så kontakt Projektleder Svend Erik Nissen på telefon 9642 6548

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: