Whocopied.me protects this content
Red Dot Award For Højstol Til Babyer

Red Dot Award for højstol til babyer

Møbeldesigneren Hans Sandgren Jakobsen deltog i Innovationsnetværkets Pit Stop-projekt i 2011 og 2012. Her fik han blandt andet fokus på at synliggøre sin virksomheds mange processer, som nu er prøvet af i stor stil sammen med børnemøbelvirksomheden Flexa. Samarbejdet mellem de to virksomheder gav i 2013 en red dot award for en højstol til babyer.

Højstol

”Mit samarbejde med Flexa begyndte med en workshop sammen med andre designere og flere faggrupper, blandt andre marketing, teknikere og ergoterapeuter,” fortæller designer Hans Sandgren Jakobsen fra designvirksomheden, som bærer hans navn.

Deltagerne på Flexas workshop hørte oplæg fra børneeksperter om børns udvikling og søvn. Herefter gik deltagerne i tværfaglige grupper for sammen at idéudvikle en højstol, en babyseng og puslemodul samt en tilhørende tekstilserie.

”Der skulle ideer på bordet allerede på workshoppen. Og selv om der selvfølgelig er arbejdet meget med ideerne efterfølgende, så kan jeg se, at skitserne fra den dag dannede en fin platform for det videre arbejde,” siger Hans Sandgren, som fik travlt efter workshoppen. ”To-tre uger efter skulle vi komme med et fuld skitseforslag på de tre produkter; det var lige op til sommerferien. Da Flexa besluttede at arbejde videre med os, gik det stærkt igen, for der var en meget stram tidsplan med prøver i august og prototyper, som skulle være klar til en messe i Köln i september.”

Tværfagligt samarbejde fra dag ét

Produktudviklingschef Kristine Schmidt fra Flexa fortæller, at børnemøbelvirksomheden har lagt en ny strategi med fokus på moderne skandinavisk design. Derfor var det naturligt at invitere designere med i udviklingen af den nye babyserie. ”Det er nyt for Flexa at arbejde med eksterne designere, og vi havde brug for at lære nogle at kende og se, hvordan de arbejdede,” forklarer Kristine Schmidt, som arrangerede den tværfaglige designworkshop på baggrund af erfaringer fra tidligere jobs hos Lego og Rynkeby.

På workshoppen inddrog Flexa eksperter inden for børneadfærd, pædagogik, ergonomi og søvn. Samtidig var eksterne møbel- og tekstildesignere inviteret, og derudover deltog Flexas egne specialister – for eksempel medarbejdere med dyb viden om teknik og funktion. ”Min erfaring er, at man kommer rigtig langt ved at arbejde tværfagligt fra starten. Ideen bliver meget skarpere, når man arbejder hele vejen rundt fra dag ét og lader alle forholde sig til design, pris, afsætningskanaler og alle de andre parametre som afgør, hvordan et produkt lander rigtigt på markedet,” siger Kristine Schmidt.

Inspiration via projekt Pit Stop

Hans Sandgren Jakobsen Design deltog i 2011 og 2012 i Pit Stop; et forretningsudviklingsforløb for små kreative virksomheder. Bag projektet stod Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, som netop nu forbereder et tilsvarende forløb for nye virksomhedsdeltagere.

Måske vil du finde disse artikler interessant:

  1. Prisbelønnet Red dot højstol til babyer
  2. Bæredygtighed i børneværelset

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: