Whocopied.me protects this content
ELSK Er Født ”ordentlig”

ELSK er født ”ordentlig”

Vækst er ikke et mål i sig selv for det nordvestjyske brand

Elsk CFD Billede 2

– Jeg bryder mig ikke om ordet ”bæredygtighed” – jeg vil hellere bruge ordet ”ordentlighed”, siger Lars Riis, medstifter af og CEO i brandet, ELSK, der udstiller dele af sin kollektion på Lifestyle & Design Clusters Circular Fashion Days under CIFF.

Sammen med Lukas L. Leszczynski skabte han ELSK i 2013 ud fra et ønske om at tage bedre og miljøvenlige valg i en branche, som er udfordret på netop det miljømæssige.

Et af de afgørende valg har været et opgør med, at produktionen skal være så billig som mulig. Og da først den grønne tankegang havde bidt sig fast, opstod der hele tiden nyt, der kunne gøres.

– Jo mere grønt, jo mere får man lyst til at gøre tingene på en grøn måde, siger Lars Riis.

Brandet arbejder derfor uden faste sæsoner og bruger materialer og produktionsmetoder, som både skaber langtidsholdbare produkter og belaster så lidt som muligt.

Transparant

Lars Riis mener, at ELSK har haft en klar konkurrencefordel ved at være troværdige om holdningen til mere bæredygtig produktion, da den er født med virksomheden og ikke ”bare” er et ”ad on” til en tvivlsom bestående produktion.

Som en del af troværdigheden har ELSK valgt at have en åben leverandørliste, ligesom produktion og materialevalg er en del af den fortælling, som virksomheden kommunikerer.

Brandet offentliggør desuden et roadmap, der både er et løfte til forbrugerne og en åben mulighed for at de kan se, hvor langt – eller langt fra – virksomheden er med at efterleve dem.

Et af målene er at være Co2-neutrale i 2024.

Et spadestik dybere

ELSK bruger materialer som: GOTS certificeret bomuld, genanvendt bomuld, hamp, Tencel, havtang, genanvendt uld og merinould.

Minimum 10 procent af kollektionen er lavet af genanvendte materialer.

– Vi er på en rejse mod at bruge langt flere genanvendte materialer. Vi bruger på nuværende tidspunkt genanvendt bomuld, genanvendt polyester og kasserede jeans, der bliver opkradset og lavet til garner til strik, siger han.

Og virksomheden stopper ikke dér. Brandet har fokus på, at producenterne af bomuld arbejder med såkaldt sædskifte, så arealerne ikke udpines og er i det hele taget i tæt dialog med leverandørerne om produktionsforhold.

ELSK har desuden netop etableret et Take Back-system, hvor kunder kan returnere brugt eller kasseret tøj, der så gensælges side om side med prøver og 2. sorteringsvarer.

– Alt for meget tøj bruges for lidt og kasseres, lang tid før det er slidt op, siger Lars Riis.

Take Back-systemet kan give tøjet forlænget levetid.

Tro mod værdierne

Ambitionerne for virksomheden er ikke en uhæmmet vækst – selv om omsætningen er steget 50 procent om året.

– Vi kunne vækste mere, men så ville vi ikke være tro mod vores værdier, siger Lars Riis, der foretrækker en vækst i et tempo, hvor virksomheden kan have sjælen med – og også være en virksomhed, der eksisterer om 50 år.

Blandt andet derfor sælges brandet kun i Danmark – heraf omkring 30 procent i egen webshop.

Vil gerne inspirere

ELSK er næsten i mål med Svane-certificering og arbejder løbende med B-corp. certificering, der først og fremmest bruges som et internt udviklingsværktøj.

– Vi er i en proces, hvor vi i år skal færdiggøre vores b-corp certificering, svanemærkning af en række produkter og indføre strengere krav til samtlige samarbejdspartnere. I den forbindelse vi vil lave en rapport / styringsredskab, som vi i august vil offentliggøre, og gøre den frit tilgængelig for andre virksomheder at bruge også, siger Lars Riis, der gerne vil inspirere andre brands.

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til udstillingen “Circular Fashion Days”, der finder sted på CIFF d. 11. – 13. august 2021. Her er Elsk en af de i alt 25 udstillere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet i modebranchen.

Læs mere om udstillingen HER

Circular Fashion Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com