Det skal være nemt og overskueligt at sortere affald – og så må det gerne være pænt.
Det er ideen bag ReCollector, der er et æstetisk, brugervenligt og tilmed bæredygtigt affalds-system. Det blev introduceret i februar 2021 som en praktisk design-løsning på en udfordring, som mange vil støde på som en del af kravet om affaldssortering i Danmark.
Designet er væghængt for at imødekomme den manglende plads under køkkenvasken, hvor affald ofte opbevares. Derudover mener ReCollector også, at affaldssortering er en vigtig del af en grøn dagsorden og gerne må hænge fremme. Derfor har brandet kræset for designet og farverne, så ReCollector kan pryde væggen.
ReCollector er produceret i 100 procent polopropylen fra industrispild og kan genanvendes. ReCollector er dansk produceret for at sikre ordentlige arbejdsforhold, dokumentation og begrænset transport.