Whocopied.me protects this content
Unikke Kjoler På Bestilling Gavner Miljøet

Unikke kjoler på bestilling gavner miljøet

Brandet IMMAGINE med base i Aarhus fik finansiering på plads i kraft af Headstart Fashion House’ netværk

– 40 % af de metervarer, der produceres bliver aldrig brugt, så det er ren overproduktion, siger stifter af Aarhus-virksomheden Immagine, der tilbyder et online design-værktøj, hvor kunderne kan sammensætte forskellige metervarer, designs og detaljer til en kjole, der matcher deres stil og samtidig kan fremhæve eller nedtone dele af den enkeltes figur alt efter deres ønsker. På den måde får kunderne en unik kjole, der passer, hvilket betyder, at de givetvis vil bruge den mere – og længere.

Det ser stifter og indehaver Michael Rasmussen som et godt modsvar til tendensen med at globaliseringen er med til at gøre det mindre spændende at være kunde.

– Det er typisk de samme store internationale brands, der ligger på strøget i storbyerne og dermed de samme produkter, man kan købe verden rundt – og på de store handelsplatforme.  Jeg tror på, at forbrugerne gerne vil kunne give udtryk for den unikke personlighed, som de er, siger han.

– Vores idé er i højere grad at behovsafdække og lytte til kunden, siger Michael Rasmussen, der tror på, at det er en bedre strategi end fortsat at hente hyldevare ned og ”bare” sælge.

Til at bære

Ideen har desuden indbygget tanken om bæredygtighed på flere måder.

For det første giver den unikke kjole kunderne et bedre match og dermed større sandsynlighed for, at den bliver brugt. For det andet produceres kun de kjoler, der er bestilt, så der er ikke nogen overproduktion.

Michael Rasmussen har i øvrigt valgt at få produceret på systuer i Polen, hvor han også er sikker på, at arbejdsforholdene lever op til de krav, som virksomheden stiller.

Samtidig giver produktionen og distributionen i Europa også mening ud fra et klimamæssigt perspektiv.

Næste skridt

Da start up-virksomheden havde ambitiøse planer, havde Michael Rasmussen behov for eksterne finansiering. Ved et netværksmøde i ”Movers”, som Headstart Fashion House stod bag, mødte han repræsentanter for Vækstfonden, der ville skyde 1,5 mio. kroner ind i projektet under forudsætning af, at han selv skaffede et beløb, der matchede. Det fandt han via inverstorkredsen Keystone.

Hans drive og utålmodighed fik ham langt hurtigere gennem screenings-processen end normalt, og han havde også usædvanligt mange interesserede investorer, så han kunne vælge, så han både fik kapital og kompetencer med i købet.

En del af kapitalen skal bruges til at udvikle BTB-delen, hvor det er tanken at mindre tøjbutikker kan købe helt ned til seks styks af en model og eventuelt få deres eget label på.

Det, tror Michael Rasmussen, kan være interessant for mindre butikker, der ønsker at have noget helt unikt på hylderne, så de har mulighed hele tiden at have friske og spændende varer på hylderne.

Gode papirer

– Fra mine første erfaringer med at stå i butik har jeg altid holdt af tanken om at hjælpe med at klæde folk på, siger han.

Det har givet ham en lang karriere inden for retail hos blandt andre Bestseller og BTX Group, hvor han har etableret butikker over det meste af verden.

I 2018 trak han stikket og tog en god tænkepause, før han etablerede Next Level Unique, der nu har taget navneforandring til IMMAGINE

Og at han ramt en god trend kan også ses ud af, at omkring hver tredje kunde, der har fået designet og produceret en kjole, vender tilbage.

Fra næste år bliver det ikke kun danske kvinder, der får glæde af Immagine-koncepter.Desuden bliver brandet også internationalt inden for det næste år.

IMMAGINE navn har lokaler i Headstart Fashion House ved havnen i Århus.  Netværket her har haft stor betydning for, at virksomheden har fået den finansiering på plads, som virksomheden har brug for til sine ambitiøse planer.

Organisationen er endnu dog til at overskue: Direktøren selv, en sælger og en journalist. Netop storytellingen på blandt andet de sociale medier er et vigtigt element omkring konceptet, så derfor er netop en journalist blevet den 3. ansatte så tidligt i virksomhedens historie.

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: