Hvad betyder Cirkulær Økonomi, og hvordan kan det fremtidssikre den danske møbelbranche?
Coronakrisen har sat sine tunge spor i møbel- og interiørbranchen og har for mange givet anledning til dybere tanker om, hvordan man bedst kan fremtidssikre sin virksomhed. kom med til webinaret ‘Cirkulær Økonomi ABC’ d. 10. juni kl. 8.30 – 9.30, og bliv klogere på, hvad cirkulær økonomi er for en størrelse, og hvordan det kan fremtidssikre den danske møbelbranche?
Flere spørgsmål rejser sig, og hos Lifestyle & Design Cluster har vi kendskab til flere virksomheder, som ved hjælp af cirkulær økonomi og med succes har taget hul på rejsen mod grøn bæredygtig omstilling.
Med en hverdag ,der i stigende grad tager afsæt i FN’s Verdensmål og en stigende bevidsthed om bæredygtighed hos forbrugere, står mange virksomheder foran en masse ubesvarede spørgsmål.
Lifestyle & Design Cluster vil til dette webinar introducere dig til cirkulær økonomi samt de forretningsmæssige muligheder der ligger heri.
Kim Hjerrild, Lifestyle & Design Cluster’s chef for Cirkulær Økonomi, introducerer til, hvad cirkulær økonomi betyder.
Jesper Panduro, der er ejer og administrerende direktør i Skagerak fortæller, hvordan Cirkulær Økonomi med succes er en del af Skageraks strategi.
Tilmeld dig her
Program:
- 10. juni 2020 kl. 08.30- 09.30 – via zoom – link til webinar fremsendes
- Velkommen v. Lifestyle og Design Cluster
- Intro til CØ og ‘hvorfor det er nødvendigt’?
- CØ i møbelbranchen – en kort status
- Mød Skaregak – en virksomhed, der arbejder succesfuldt med CØ
- Hvordan kommer du i gang?