DANIDA-delegation på jagt efter grønne forretningsmodeller og cirkulær økonomi
Der var fint besøg fra en DANIDA-delegation ledet af DTU’s Maj Munch Andersen, da Lifestyle & Design Cluster den 10. september bød inden for til matchmaking, pitch fra danske virksomheder med rødder i den cirkulære økonomi, bæredygtighed og generelle innovations-sfære samt oplæg fra diverse deltagere.
Blandt de deltagende var Karoline Klarbæk, der præsenterede sit garn, vi før har omtalt, som er lavet udelukkende af genbrugte plastikflasker, mens der også var input fra folkene bag NOLA-projektet, vi tidligere har haft fokus på i forbindelse med Midtnet Kina-projektet, hvor fokus er på efteruddannelse af især lavtuddannede befolkningsgrupper i lande, hvor adgangen til kvalitetsuddannelser er ganske begrænset.
Blandt delegationen var der deltagere fra både Indonesien, Kina, Sydafrika og Kenya.
Vi var utrolig begejstrede for den nysgerrighed og ihærdighed, vi kunne mærke, delegationen havde i at skaffe sig inspiration og læring, de kunne tage med sig hjem.
Tusind tak for besøget!