Whocopied.me protects this content

Europæisk guldmedalje til Lifestyle & Design Cluster

For anden gang har Lifestyle & Design Cluster netop modtaget guldmedalje fra EU-Kommissionens kvalitetssikringssystem (ECEI) – og denne gang sprængte man næsten rammerne. Med en score på 99% placerer den danske klynge sig blandt Europas allerbedste klyngeorganisationer

GoldBetina       golden cluster

Repræsentanter fra EU-Kommissionens kvalitetssikringssystem var i efteråret på genbesøg i Herning for omhyggeligt at gennemgå arbejdsgange, dokumentationer og resultater hos Lifestyle & Design Cluster.

EU-kommissionen tildelte i 2013 klyngen en guldmedalje, som efter to år nu skulle revurderes.
Resultatet fra besøget er netop landet i form af en rapport, hvor det fremgår, at EU-kommissionens medarbejdere omhyggeligt har gennemgået klyngen omkring blandt andet strategi, økonomi, ledelse og kommunikation. Man skal opnå topresultater inden for minimum 80% af sine aktiviteter for at få en guldmedalje – Lifestyle & Design Cluster har opnået 99%. Resultatet var så overbevisende, at kommissionens medarbejdere ved besøget sagde, at de skulle have den store lup frem for at finde noget at komme efter.
Lifestyle & Design Cluster er landsdækkende med kontor i København og hovedkontor i Herning og herfra glæder borgmester Lars Krarup sig over det flotte resultat.
”Det betyder meget for bolig- og beklædningsvirksomhederne i vores kommune, at de har let adgang til netværk og viden, fordi det understøtter deres udvikling og vækst. Guldmedaljen viser, at klyngen er rigtig dygtig til at gøre en forskel for både vores virksomheder – og danske virksomheder generelt,” siger Lars Krarup, som hæfter sig ved, at klyngen med sit nye navn signalerer, at man nu også arbejder målrettet med at udvikle internationale aktiviteter og netværk.

Klyngen hed tidligere Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, men har netop skiftet navn, fordi aktiviteterne i stigende grad bliver internationale.

Guldmedaljen sikrer danske virksomheder netværk og udvikling
”Vi er naturligvis meget stolte af vores resultat, som vi håber kan motivere endnu flere kreative, bolig- og beklædningsvirksomheder til at arbejde sammen med os. For vi bliver jo vurderet på vores evne til at understøtte branchens vækst og udvikling, og det har vi fuld fokus på hver eneste dag,” siger direktør Betina Simonsen fra Lifestyle& Design Cluster, som fortæller, at klyngen blev anbefalet fremover at samarbejde med andre europæiske guld-certificerede klynger for gensidigt at inspirere hinanden. Hun peger samtidig på, at guldmedaljen har stor betydning for klyngens kontaktflade og adgang til midler og viden, som kan understøtte danske bolig- og beklædningsvirksomheders fortsatte vækst og udvikling.

Nærmere informationer fås hos
Direktør Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster – telefon 29 36 00 90 eller
e-mail betina@ldcluster.com

Læs hele pressemeddelelsen her

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: