Fuld gang i conceptudviklingen på design campen Comfort in Living
Design Campen Comfort in living, som bliver afholdt på Kunstakademiets designskole, har nu været i gang et par dage, og de involverede studerende, designere og virksomheder fra i alt 7 lande er i fuld gang med at udvikle designkoncepter.
Målet for campen er, at udvikle bæredygtige multifunktionelle køkkener til 65+ segmentet af ældre mennesker i Estland, Letland, Lithaun., Polen, Finland, Sverige og Danmark. I disse lande – og resten af EU for den sag skyld – vil man i fremtiden opleve en samfundsmæssig udfordring, idet undersøgelser viser, at levealderen stiger og ældre mennesker bliver længere i deres eget hjem.
Kom og se prototyperne og præmieoverrækkelsen
På fredag åbner man dørene for offentligheden, så du har chancen for at komme og se prisoverrækkelse til designteamet med den mest innovative idé og til teamet med bedste potentiale for realisering.
Alle er velkommen til at se projektets udstilling af prototyper og præmieoverrækkelsen d. 5. juli kl. 13.30 Kunstakademiet Fabrikmestervej 10, 1438 København K
Se flere billeder fra Comfort in Living design Campen