Future of Fashion – danske designtalenter i fælles show
For andet år i træk inviteres danske og internationale virksomheder til et ganske særligt modeshow, Future of Fashion, hvor talenter fra designskolerne sammen viser erhvervslivet, hvad de kan. Future of Fashion er en unik netværkschance for både nyuddannede designere og deres kommende arbejdsgivere. Arrangementet afholdes på Børsen i København d. 23. juni og åbnes af Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
”Future of Fashion er en kæmpe chance for virksomhederne, som ser den danske talentmasse samlet og kan netværke med en hel generation af nye designere, frem for det mere fragmenterede billede, når man kun ser et show fra en enkelt skole eller to,” siger projektkonsulent Rasmus Nordqvist fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, som står bag Future of Fashion. Rasmus Nordqvist peger på, at muligheden for at netværke med de nye designere giver værdi for virksomheder, der plejer at ansætte fra eget netværk og derfor risikerer at miste de nye impulser, som en hel anden type designer kan tilføre.
Forener modeshow og rekruttering
Tanken bag Future of Fashion er at forene modeshow og rekruttering og skabe en lejlighed til netværk mellem virksomheder og designere. Danske og internationale virksomheder møder her nyuddannede talenter fra de danske designskoler. Designskolen Kolding og Kunstakademiet holder modeshow og dimittender fra VIA Teko Design & Business viser film fra deres seneste afgangsshow. Desuden præsenterer alle studerende portfolio mapper.
Traditionen med Future of Fashion startede sidste år og her knyttede både danske og internationale virksomheder værdifulde kontakter; blandt andet hentede designteamet fra Zara en nyuddannet TEKO-designer til Spanien, hvor hun i dag har gang i en karriere inden for herretøjsdesign.
Download hele pressemeddelelsen
Cases
Læs her om virksomhedernes ansættelser af nyuddannede designere:
Billedmateriale
Bruno Kleist | Mia Kirkegaard |
Future of Fashion
Tid: Mandag d. 23. juni
Sted: Børsen, 1217 København K.
Program:
15.00 Velkomst med taler af Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn
15.15 Designskolen Koldings afgangsshow (18 designere).
15.45 Mulighed for at møde kandidaterne fra de tre uddannelser og se deres portfolios.
16.30 Kunstakademiets Designskoles afgangsshow (14 designere).
17.00 Mulighed for at møde kandidaterne fra de tre uddannelser og se deres portfolios.
18.00 Networking og drinks til video af TEKOs afgangsshow (fra show d. 31.01.14 / CPH Fashion week).
19.00 Future of Fashion 2014 slutter.
Yderligere information
Projektleder Ulla Skjødt ulla@itsfashiondarling.dk Telefon 26 24 32 24 |
Projektkonsulent Rasmus Nordqvist rasmus@innonetlifestyle.com Telefon 27 63 05 31 |