Innovation Camp om fremtidens møbler til ældre mennesker en succes
I uge 27 mødtes i alt 57 designstuderende, virksomheder, seniorer, lærere og journalister og projektpartnere fra Sverige, Polen, Estland, Letland og Litauen og Danmark i Herning til Innovation Camp som en del af BaltSe@nioR-projektet.
Formålet var, i løbet af de 5 dage Innovation Campen varede, at udvikle nye produkter til fremtidens ældre. Der blev arbejdet intenst i de tre teams, som bestod af både studerende, virksomheder og undervisere, så man sikrede, at designforslagene også indeholdt en stærk og bæredygtig forretningsmodel.
Da virksomhederne har mulighed for at arbejde videre med designforslagene, kan vi endnu ikke afsløre de fine forslag, men vil bringe dem her i nyhedsbrevet, når vi kan kommunikere lidt mere herom.
Men læs og hør her lidt om baggrunden for campen og hvad nogle af deltagerne fik ud af at være med.
P4-RADIO: https://www.dr.dk/radio/p4vest/p4-weekend-midt-vest/p4-weekend-2018-07-07-06-03#!01:38:30
Herning Folkeblad: https://www.aoh.dk/artikel/studerende-designede-fremtidens-ldrembler
Projektet er støttet af Den Europæiske Union (European Development Fund) indenfor INTERREG Baltic Sea Region.
For yderligere information:
Joan Knudsen, projektleder, Lifestyle & Design Cluster, tlf. 4242 1243, mail joan@ldcluster.com
Anders Skou Kristiansen, journalist og PR-ansvarlig, Lifestyle & Design Cluster, tlf. 2936 1408, mail anders@ldcluster.com