Innovation Cup 24 er på trapperne, og vi søger interesserede virksomheder!
Har din virksomhed brug for ny inspiration til produktporteføljen?
Innovationsnetværket afholder hvert år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og udvalgte virksomheder de såkaldte Innovation Cups, hvor virksomhederne formulerer en konkret opgave relateret til virksomhedens produktstrategi, som de studerende i teams, gennem en koncentreret innovationsproces konkurrerer om at komme med den bedste løsning til.
I denne omgang afholdes Innovation Cuppen i samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur & Design og deres engelsksprogede Master i Industrielt Design med fokus på møbler eller relaterede produkter.
Skal din virksomhed være med?
Innovation Cuppen skydes i gang i begyndelsen af september med virksomhedsbesøg og forventes afsluttet d. 19. december 2013.
Er du og din virksomhed interesserede i at deltage, eller vil du gerne vide mere, så kontakt Joan Knudsen på 42421243 eller joan@innonetlifestyle.com
Læs mere om, hvad en innovation cup er og se oversigten over allerede afholdte cups