KADK-afgangsstuderende viser omsorg for de kommende generationer

Det er de store globale udfordringer som klimaforandringer og ressourceknaphed, der optager Danmarks fremtidige arkitekter og designere.

De nyslåede kandidater fra Design- og Arkitektskolen på KADK viser stort ansvar og engagement i intet mindre end klodens tilstand på KADK’s årlige afgangsudstilling. I en blanding af problemorienterede scenarier og et stort kreativt overskud viser kandidaterne, hvordan deres stærke, professionelle og originale løsninger kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for os alle.

Hvordan kan vi sikre os mod ekstreme vejrforhold i vores byer? Hvordan kan vi lave cirkulære løsninger som får markedspotentiale og bliver forbrugernes foretrukne valg? Eller lave sundhedsløsninger, hvor højteknologi møder design til en stigende global middelklasse?

Intet mindre end verdens fremtid og de store globale udfordringer er på spil, når KADK den 30. juni åbner dørene op for sommerens afgangsprojekter af kandidatstuderende på Arkitekt- og Designskolen. Her kan man se 232 projekter af de unge nye talenter på KADK på Holmen.

De kandidatstuderende er blevet bedt om at forholde til sig FN’s globale verdensmål, der har været et tematisk omdrejningspunkt for KADK siden 2016.

Rektor Lene Dammand Lund siger:

”De unge arkitekter og designere tager livtag med de helt store udfordringer, vi står overfor i verden i dag. De viser stort ansvar for den virkelighed, de er en del af, og de skaber konkrete brugbare løsninger til både det private og offentlige. Der er i den grad brug for deres engagement og professionelle kreativitet, når vi skal nå FN’s verdensmål. Jeg er derfor meget stolt over at sende de nye arkitekter og designere videre ud i livet”.

Gennemgående trends
Der er nogle gennemgående trends på årets afgangsudstilling. De handler om: Hvordan kan vi sikre vores byer mod ekstreme vejrforhold som følge af klimaforandringerne? Hvordan udnytter vi bedst muligt klodens ressourcer og skaber bæredygtige løsninger, som forbrugerne vil efterspørge? Og hvordan kan arkitektur og design løfte helbred og velstand lokalt og globalt på bæredygtig vis?

Eksempler på projekter 

En ny sports- og koncerthal i København lavet af strå
Kasper Prochownik og Marie Hjørnholm: ”Kulturhus i naturmaterialer i byen”
”Kulturhus i naturmaterialer i byen” viser, hvordan man kan bygge med naturmaterialer og i forlængelse af en cirkulær økonomi, ved at bruge halm og strå. Halm er et CO2 positivt materiale, der vokser hurtigt og som let kan genanvendes bæredygtigt igen. Samtidig eksisterer det i dag i store mængder som biprodukt i landbruget og er lige til at tage i brug herfra. I Danmark kender vi kun til et-etages-huse af strå, men Kasper Prochownik og Marie Hjørnholm foreslår at bygge en stor Kultur – og sportshal af materialet på Gasværksgrunden i København, som vil imødekomme det behov, København har for et hus til musik, sport- og foreningsliv. Projektet peger derfor på helt nye funktionelle og æstetiske potentialer for nyt cirkulært byggeri i København

Nyt brugervenligt design normaliserer livet med diabetes.
Julie Roland Sørensen: “Leve et bedre liv med type 1 diabetes”
Diabetes er en af de største helbredsmæssige udfordringer i den vestlige verden, bl.a som følge af livstilssygdomme og overvægt. Dagligdagen for mennesker med diabetes er langt fra problemfri, da man med diabetes mange gange dagligt selv manuelt skal kontrollere sit blodsukker og herefter indsprøjte insulinen. Julie Roland Sørensen har lavet udarbejdet en løsning, der skal gøre livet lettere for mennesker med diabetes. Hun har udviklet et sæt, der består af to små enheder der klistres på kroppen. Den ene måler sukkerindhold, og den kommunikerer så digitalt til den anden, som fører insulin ind i kroppen. Løsningen betyder, at man ikke behøver at tænke over sin behandling i løbet af dagen, og samtidig er den designet, så den er diskret og giver mindst gener for brugeren.

Monumenter over Københavns skybrudssikring skaber eftertanke om vores klima.
Karl Albert Frej Skoog, ”Byens nye Monument”
”Byens nye monument” er et forslag til en række arkitekturmonumenter i København, der skal fremhæve og synliggøre de skybrudstunneller, som Københavns kommune er i gang med at anlægge som værn mod store voldsomme skybrud som følge af klimaforandringerne. Monumenterne foreslås at blive bygget ved nedløbsskakter i forbindelse med nedløb til skybrudstunellerne. Det kan være i form af en rende ved Ågadeparken, et siloformet forsamlingshus på Halmtorvet eller i et monumentalt tårn, der stiger op fra en brøndskakt ved Sankt Jørgens sø. Monumenterne skal forbinde infrastrukturen under jorden med en synlighed over jorden, og skabe refleksion over skybrud og klima hos byens borgere.

Hvorfor bruge bomuld, når man kan bruge hamp?

Tanja Kirst: ”Nytækning af Hamp”
Den nuværende produktion af tekstiler har en stor miljøpåvirkning, især dyrkning af bomuld i den tredje verden efterlader store miljømæssige problemer. Tanja Kirst foreslår at bruge hamp i stedet, da det er langt mere bæredygtigt og ressourceeffektivt – og kan dyrkes i Danmark. I projektet viser hun, hvordan materialet gennem vævning kan bruges på helt nye og meget raffinerede måder, og overvinder dermed de mange hippie-fordomme der knytter sig til det. Hendes arbejde kan inspirere både producenter, designere og kunder til at producere og anvende hamp på nye måder.