Keepr Collective er flyttet ind i Lifestyle Lab CPH
Et varmt velkommen skal lyde til Keepr Collective, der er flyttet ind i vores iværksætter fællesskab Lifestyle Lab i København.
“Vi er rigtigt glade for at have kontorplads i Lifestyle Lab Cph. Udover det inspirerende miljø som Villaens historiske rammer danner, så er iværksætterfællesskabet optimalt for en startup som vores, der opererer i krydsfeltet mellem livsstil, tech og bæredygtighed. Den daglige dialog med andre iværksættere bidrager til at vi løbende får ny viden og ser ting fra nye perspektiver. Efter tre måneder i Villaen har vi allerede fået udvidet vores netværk i livsstilsbranchen og modtaget værdifuld sparring på områder som forretningsudvikling og finansieringsmuligheder.”
– Emma, Co-founder Keepr Collective
Om Keepr Collective:
Keepr Collective er en reseller platform for designmøbler og interiør. Platformen hjælper virksomheder med at accelerere overgangen til cirkulære modeller og gøre det nemmere for forbrugerne at indrette bæredygtigt. Med en vision om at reducere overforbrug sætter Keepr Collective flere produkter i cirkulation og samler design brands i en inspirerende one-stop-shop. De første brands er allerede hoppet ombord på den cirkulære rejse og kan findes på platformen når Keepr Collective lanceres i foråret 2022.