Kom til vores eksportdag i samarbejde med Udenrigsministeriet
Undersøg dine globale markedsmuligheder for design, tekstiler, mode og møbler.
Vil du styrke dit eksportsalg? Har du udfordringer på eksisterende markeder på grund af e-handel? Bliv opdateret, mød Udenrigsministeriets Design og E-handelsteam, der står til rådighed for netop din virksomhed – Book gratis one-on-one møder med lokale handelsrådgivere via linket i bunden af dette indlæg.
Mangler du stadig den sidste dråbe overbevisning om, hvorfor du skal møde op til Eksportdagen?
Vi spurgte Christopher Silcowitz fra Kabooki og Carsten Dan Madsen, hvorfor eksport er så vigtigt i dag. Få svaret herunder:
Mange danske virksomheder har et stort, uudnyttet potentiale på de mange eksportmarkeder. Det kan være svært at komme i gang, og vejen til succes er sikkert heller ikke fuldkommen lige. Men det er umagen værd, forklarer to danske CEOs, der ved hjælp af eksport har taget deres respektive firmaer til nye højder.
Vi spurgte Christopher Silcowitz, CEO hos Kabooki og Carsten Dan Madsen, der er manden med dirigentstokken hos Flexa, hvad eksport har betydet for deres firmaer.
– Kort og godt: ALT! Eksport var tænkt ind i Kabooki fra fødslen, og det betyder fx, at Tyskland er vores suverænt største marked. Omsætningen dér er rar at have, men derudover gør det internationale islæt os mindre skrøbelige i forhold til nationale konjunkturer og tendenser. Endelig er det, at vi er relativt stærke i Tyskland, noget, som potentielle investorer ser på med stor interesse, siger Christopher Silcowitz.
Han bakkes op af Carsten Dan Madsen.
– FLEXAs eksport udgør 97% af den samlede omsætning. Det var dermed altafgørende, at vi satsede på eksportmarkederne. Vi gik fra at eksportere møbler i 1970erne til nu at være anset som et brand, der er eksperter i indretning/interiør for børneværelset. Desuden har eksport hjulpet, og måske tvunget, FLEXA til at være foran på design, kvalitet og opfyldelse af sikkerhedsnormer.
De to CEOs er desuden enige om, at det i disse tider er vigtigere end nogensinde før at tænke globalt og dermed også på eksport.
– Globaliseringen betyder, at man kun ”er noget”, hvis man findes rundt omkring derude, på tværs af landegrænser og kontinenter. Brand-genkendelse er alfa og omega, og forbrugeren anno 2019 har en tendens til at samle sig om de samme relativt få brands, som netop er – ja, globale, siger Christopher Silcowitz.
Det nikker Carsten Dan Madsen genkendende til:
– Verden er i konstant forandring – også markedsøkonomisk. Det betyder, at vi som virksomhed hele tiden skal sikre, at vi er positioneret i de lande, hvor væksten kommer. Det er ligeledes godt at sprede risikoen over flere lande, hvorfor eksport er så vigtigt, siger han og uddyber, hvorfor han synes, alle virksomheder bør tænke i eksport.
– Der er stort potentiale for danske brands i verden – vi er super stærke i niche-positionen. Dansk design og kvalitetsværdier er værdsat på eksportmarkederne, siger Carsten Dan Madsen.
Generelt mener de to styrmænd ikke, at der bør være nogen grund til at gå udenom eksporten.
– Generelt vil sige, at vi mener det er vigtigt at demonstrere, at man kan kunsten at være globale i sit brand-DNA, og lokale i sin markedsforståelse, uden at gå på kompromis med førstnævnte. Når vi lander aftaler med licens-givere generelt, så er dette noget vi gør en del ud af at vurdere, for at fastslå om et muligt globalt potentiale forefindes, slutter Christopher Silcowitz.
Deltagelse er gratis og deadline for tilmelding er d. 14. maj 2019.
Eksportdagen afholdes tirsdag d. 21. maj 2019 fra kl. 14.00 hos Lifestyle & Design Cluster i Birk Centerpark 38, 7400 Herning
[embeddoc url=”https://ldcluster.com/wp-content/uploads/sites/4/2019/04/Eksportdag-hos-Design-og-Lifestyle-Cluster_02-04-2019.pdf” download=”all” text=”Se programmet for Eksportdagen her”]