Whocopied.me protects this content

Konference om fremtidens e-handel

Adskillelsen mellem den virtuelle og fysiske verden forsvinder med stormskridt i disse år, og derfor skal livsstilsbranchen konstant skabe og forbedre sammenhængen mellem købssituationer på nettet og i butikken.

Bliv klogere på at udnytte de digitale muligheder

Danske forbrugere køber mode- og livsstilsprodukter på internettet i stor stil. Desværre lægger de ofte ordren i udlandet; blandt andet fordi danske livsstilsvirksomheder ikke udnytter de digitale muligheder. Bedre webbutikker og bedre service giver større adgang til både danske og udenlandske kunder, og derfor er det vigtigt at få godt greb om salgskanalerne. Dette skal konferencen ’Fremtidens e-handel i livsstilsbranchen’ hjælpe med, og scenen er sat til, at danske livsstilsvirksomheder den 12. marts får et kærligt, men bestemt skub ud i cyber space.

En af konferencens talere bliver Nils Bugge, som er ekspert i detailhandel; en branche, som han i mere end 25 år har arbejdet med udviklingen af. Han har haft fingrene helt nede i butiksmulden og kan med sin ingeniørbaggrund gennemskue, hvilke teknologier, der fremadrettet vil kunne hive penge hjem til butikkerne. I øjeblikket udvikler han sammen med vidensinstitutioner et teknologisk detail-lab, som skal gøre nye teknologier tilgængelige for detailhandlen. Samtidig er han projektleder for retail/etail hos Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning.

Betalingsformer, gamification og 3d

”Det er utrolig vigtigt, at vi kigger på teknologien under ét og ikke skelner mellem online og offline. Ved at integrere digitale muligheder, kan vi nytænke butikkerne,” siger Nils Bugge, som på konferencen blandt andet vil fortælle om kommende betalingsformer. For fremtidens pung er totalt digitaliseret, så credit cards hører snart fortiden til.

”Betalingssystemerne kommer til at gøre den helt store forskel, og fremover vil vi meget enkelt kunne betale; for eksempel via genkendelse. Der arbejdes på højtryk i hele verden for at fjerne de sikkerhedsbrister, der findes nu, og det bliver snart løst. Butikkerne skal derfor være klar til at rykke, og det gælder også inden for alle de andre teknologiske muligheder, der vælter frem nu,” fortæller Nils Bugge, som også vil tale om gamification samt 3d-teknologi, som her i 2014 bliver fuldt tilgængeligt efter et patentudløb og derfor giver helt nye muligheder for at tilpasse produkter og inddrage kunderne. Nils Bugge opfordrer kraftigt livsstilsbranchens virksomheder til at deltage i den kommende konference, da den vil give deltagerne en stor mængde værdifuld viden og inspiration om digitale salgskanaler.

[zilla_button url=”http://www.fdih.dk/events/konferencer/2014/mar/fremtidens-e-handel-i-livsstilsbranchen/” style=”green” size=”medium” type=”square” target=”_blank”] Tilmeld konferencen her [/zilla_button]

Nærmere informationer kan fås hos Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning:

Om konferencen “Fremtidens e-handel i livsstilsbranchen”

Den danske livsstilsbranche står over for store udfordringer med digitale salgskanaler, hvor strategi og den eksisterende forretningsmodel skal nytænkes, hvis virksomhederne skal overleve.

FDIH, Service Platform og Dansk Mode & Textil inviterer til en fokuseret e-handelskonference for livsstilsbranchen, hvor der præsenteres danske og internationale cases om bl.a. øget konverteringsrate, succes med salg til udlandet, e-marketing og meget, meget mere.

Deltagerne får desuden de vigtigste tendenser samt indblik i nye teknologier.

Tid og sted: 12. marts 2014 kl. 08:30 – 17:00

Radisson Blu Scandinavia Hotel
Margrethepladsen 1
8000 Århus
Danmark

 

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: